Vi skulle for 2. gang i denne sæson spille på Mosevej og vi synes at banen var SUPER god årstiden taget i betragtning. Selvfølgelig er den ikke lige så jævn, som den kunstgræsbane, som vi træner på til daglig, men banen skal ikke have skylden for det manglende glidende spil vi gerne ville have spillet.

Man kan sige at efterårsferien havde sat sine spor på dagens trup, hvor vi af taktiske grunde havde valgt at medtage 3 af vores talentfulde årgang 97 spillere i form af Trine Seistrup, Julie Skov og Stine Ilkjær, hvor Trine fik chancen fra start og spillede hele kampen og gjorde det fantastisk og fik lukket totalt af i vores venstre side - FLOT DEBUT!
1. halvleg starter ganske fint, men efter 2 minutter brager Mille Poulsen et laaaanngskud på indersiden af stolpen og heldigvis ryger den i spil igen, men en advarsel om at Skovbakken også ville noget denne dag, men efter denne episode sætter vi os på kampen, men vi mangler lige det sidste i de afgørende situationer, som gør at vi kommer afgørende fri. Vi har mange gode løb ned mod forsvaret, men som i kampen mod Thisted mangler vi den sidste løsning. Efter 10 min. glider Karoline Lykkebo igennem i midten og finder Julie Terkelsen, der afslutter lige forbi mål og blot 3 min. senere afslutter Karoline selv, men keeperen klarer.
Efter 17 min. tager Ida udfordringen op i højre side og kommer
igennem og finder Lykke
foran feltet og Lykke sparker resolut bolden i kassen til 1-0 føring.
Det gav morale og vi fortsætter med at skabe farlige situationer og efter 24 min. sparker Lykkebo flot en bold i modsatte målhjørne til 2-0 og en perle af et mål. Efter 33 min. tager Christina Beck chancen fra distancen, men langskuddet preller af på overliggeren.
Vi går til pausen med en 2-0 føring og snakker om nogle få ting som vi skal ændre for at skabe endnu flere chancer, men er også bevidste om at skovbakken vil komme med fulde gardiner fra 2. halvlegsstart.
2. halvleg starter som ren midtbane krig hvor det var tydeligt at begge hold ikke ville give de andre mulighed for at lave omstillinger. Desværre formår vi ikke i denne periode at holde os til de aftaler vi havde i halvlegen eller inden kampen og det blev noget værre rod. Midtbanen fik virkelig lov til at arbejde både den ene og den anden vej og vi fik aldrig rigtigt holdt fast i bolden fremme på banen. Men at holde os fra gode muligheder kunne århusianerne ikke, men Karoline Lykkebo blev reddet 2 gange på fornuftige afslutninger og Lykke Andersen havde fået smag for at være målscorer, så hun sender også lige et langskud afsted, som desværre rammer overliggeren og på returen er Line Falkenberg desværre offside. Selvsamme Line havde også en stor mulighed, men fik ikke rigtig ram på bolden i afslutningen. Skovbakken kommer bedre og bedre med i kampen og har nogle flotte opspil, men bliver bremset af vores solide forsvar. Efter 79 min. er Lykkebo nok engang i action og hun finder flot Julie Terkelsen på bagerste stolpe, der i 2 forsøg kan score til 3-0 og så skulle den kamp være lukket (troede vi) men blot 2 min. senere får Skovbakken et frispark helt ude i venstre side, som de sparker ind foran mål, hvor Luna Gewitz scorer med hovedet til 3-1. Det giver lidt uro, men vi kører sejren hjem, hvor vi også giver debut til 2 "lillesøstre" i form af Julie Skov og Stine Ilkjær.
Fokus var på de 3 point i en svær kamp pga placeringen af denne, men jeg synes at Skovbakken havde stor ære af kampen med et meget ungt hold. Glædeligt at vi kan trække en pigespiller op på holdet og hun kan spille fuld tid med stor autoritet og selvtillid, der virkelig gavnede holdet og dejligt at smillet kom frem hos pigerne igen efter sidste weekends ærgelige nederlag i Thisted.
Næste opgave bliver på søndag i OB, hvor vi skal spille kl. 10.45 på kunstgræs?? i Ådalen, men foran venter der os hårdt arbejde i at finde det gode spil og især modet tilbage, så vi ikke bliver bange for at lave fejl i kampene.
Se flere BILLEDER HER