kolb

Spiller- og forældresamtaler og fokus punkter hos fodboldpigerne i eliteklassen.

KoldingQ + Forsiden
3. oktober 2011 - 21:11 af: Per Terkelsen

De 16 piger, der morgentræner to gange i ugen under KoldingQ, har netop afsluttet et forløb, som skulle sikre, at de 7 nye piger var kommet godt i gang, og at alle 16 piger har nogle individuelle fokuspunkter, og at pigerne tager et medansvar for egen udvikling.


Forældre- og spillersamtaler:

Efter lidt problemer med flytning af træning osv. pga. våde baner, lykkedes det med velvillighed fra alle parter at gennemføre samtalerne.

Vi har afholdt samtaler med Eliza Mathisen Hansen, Helene Meier, Nadja Ahrenfeldt Kristensen, Sofie Amalie Damkier Jespersen, Julie Dollerup Skov, Louise Ekkenberg Sørensen og Trine Midtgaard Seistrup.

Alle startede de på Brændkjærskolen her efter sommerferien, og pludselig havde pigerne og deres familier rigtig mange ting, der skulle koordineres omkring morgentræning, klub hold, skader og skades behandling, transport, kost, skole/lektie osv. Og så var der jo hele opstarten i den nye klasse.

Vi er rigtig glade for, at pigerne og deres familier har gjort en stor indsats for at tingene skal lykkes, og vi kan heldigvis konstatere, at alle pigerne er faldet godt til og har taget de nye udfordringer og muligheder til sig. Der er også ros til "de gamle" piger, for alle har følt sig velkommen og godt taget i mod, og det er ikke mindst jeres fortjeneste.

Vi er især positive over de ændringer og tiltag pigerne har gjort for at være optimal tforberedt til deres skolegang og fodbold. Pigerne har bla. ændret markant på deres kostvaner og indtagelse af vand i løbet af dagen. - Super godt gået piger J

Individuelle fokuspunkter:

Trine til samtale
med Jesper

Cille gør klar til
samtalen med Merete

Her er Carsten ved
at gøre klar til
samtalen med Eliza

Medansvar og især medansvar for egen udvikling er vigtig. Alle pigerne har udfyldt et skema omkring udvklingsmål, og emner de gerne ville have fokus på. Det forberedende arbejde foregik hjemme, og det gav også familien indblik i de tanker, pigerne går med, og en af mødrene skrev efterfølgende dette tilbage til os "En super idé med fokusmål, som forældrene skal tage medansvar for - det har givet anledning til en god snak i det lille hjem"

Udover pigerne udfyldte klubtræneren og morgentrænerne også et,
så alle vinkler kom frem i lyset.

Mandag den 26.9 droppede vi træningen på banen og afviklede spillersamtaler i klubhuset fra kl. 7.45 - 9.15. Vi startede med morgenmad og afholdt så spillersamtaler, hvor vi sammen blev enige med pigerne omkring det/de fokusmål, pigerne skulle arbejde med. Pigerne skal bringe dem med ind i både morgentræningen og klubtræningen og sikre, at der er ekstra fokus på dem i alle tænkelige situationer, hvor det nu er muligt.Vi gjorde alle punkterne målbare, og pigerne vil blive testet i løbet af året, og målene justeres og evt. tilrettes med nye under vejs. Trænerne sikrer så, at der jævnligt er øvelser, der indeholder målene eller dele deraf.

Der er stor variation på fokuspunkterne, og vi har jo desværre et par stykker, der er midt i et skadesforløb, og deres vigtigste mål er at blive klar til at spille fodbold igen, mens andre har afslutninger med venstre ben, 1. berøring, halvtliggende med venstre ben, hovedspil osv.

Tak til alle spillerne, forældrene, klubtræner og morgentræner for gode tilbagemeldinger og en god proces, og nogle gode resultater, som pigerne og trænerne kan arbejde videre med.

Udover en god gang morgenmad og samtaler, var der også tid til lidt hygge og en bordfodbold kamp. Det at gå målrettet efter succes og måske en landsholdsplads osv. er ikke altid en dans på roser, men en hård kamp på mange plan, når man er pige/kvinde - en kamp rigtig mange piger heldigvis tager op.

Pigerne fik derfor også en udgave af Katrine S. Pedersen bog:

Katrine - Fodboldlandsholdets anfører

En biografi om dansk kvindefodbolds største spiller fokuserer modigt på den manglende anerkendelse og den udeblevne succes.


Træning på kunstgræs og på "gensyn" til Merete:

Da banerne på Mosevej i en periode har været umulige pga. vand, har vi flyttet morgentræningen permanent til kunstgræs banen i Bramdrupdam. Efterårsferien venter lige om hjørnet, og ferien kommer også til at markere et farvel til morgentræner Merete Hrenczuk, som går på barsel. Tak til Merete for den korte periode - men flotte arbejdsindsats til træning og andre opgaver omkring pigerne. Vi siger ikke farvel, men på gensyn!

Med venlig hilsen

KoldingQ-Elitekommuneansvarlig

Per Terkelsen
Tlf. 51 88 48 41
















KoldingQ
KoldingQ U18 skal en tur til Fyns land for at møde medaljeaspiranterne fra Næsby
18-05-2012 23:02:00
Der er lagt op til en rigtig se-værdig kamp, når KoldingQ U18 drager til Fyn for at møde rækkens positive overraskelse Næsby der har sat sig på rækkens 2. plads efter meget flotte resultater, så der venter koldingpigerne en hård opgave i Odense.
KoldingQ møder OB i 3F ligaen søndag i Odense
17-05-2012 20:08:00
Søndag eftermiddag kan KoldingQ endegyldigt sikre sig overlevelse i 3F ligaen
KoldingQ vinder vigtig kamp mod Viborg i 3F ligaen
13-05-2012 21:03:00
KoldingQ udnyttede den lille matchbold, holdet havde mod Viborg - nu er en ny sæson i 3F ligaen næsten sikret
KoldingQ får besøg af Viborg i 3F ligaen lørdag eftermiddag på Mosevej
09-05-2012 20:27:00
KoldingQ har en lille matchbold mod Viborg - kampen spilles på Mosevej lørdag den 12. maj kl. 15.30
Pointdeling da BSF kom på besøg i U18 DM
08-05-2012 17:19:00
Det var de få chancers kamp på Mosen, da BSF lagde vejen forbi og spillede 1-1 med KoldingQ i U18 DM ligaen
KoldingQ spillede uafgjort mod Taastrup i første kvalifikationskamp i 3F ligaen
06-05-2012 20:21:00
KoldingQ kunne ikke gentage den flotte sejr for 14 dage siden, og spændingen er intakt i kvalifikationsspillet
KoldingQ U18 DM tager lørdag imod BSF på Mosen kl. 13.00
04-05-2012 14:20:00
Kom og støt pigerne på Mosen lørdag, når KoldingQ U18 DM tager imod BSF kl. 13.00. Vi lover en seværidg, underholdende og intens kamp når 2 af rækkens bedste mandskaber tørner sammen.
KoldingQ møder Taastrup i 3F ligaen lørdag eftermiddag kl. 15.30
01-05-2012 22:44:00
Når KoldingQ lørdag eftermiddag møder Taastrup, er det et gensyn med modstanderen for 14 dage siden.
U17 landsholdet med 3 KoldingQ'ere sikrede sig EM billetten - tillykke.
01-05-2012 20:00:00
Med en sejr på 3 - 0 i den afgørende kamp mod Finland sikrede landsholdet sig kvalifikationen til EM i Schweitz.
Kan KoldingQ'erne Titti, Line, og Christina kvalificere os til EM?
25-04-2012 15:42:00
De 3 spillere er en del af U17 landsholdet, der torsdag, lørdag og tirsdag spiller afgørende kvalifikationskampe til sommerens EM, der afvikles i Nyon i Schweitz.
Partnere
KoldingQ forum
Administrative dokumenter
Spilleroplysninger - skema
DBU's Etiske kodeks
Licensmateriale
QPhone
Kampafvikling