IBC lagde på en flot og frostklar dag bygninger til de udfordringer, som et trænerteam havde planlagt samt finpudset ved meget tidligt fremmøde.
Inden vi for alvor gik i gang fik pigerne et kort spørgeskema.
Ud fra dette får vi trænere korte og præcise fakta på plads.
Spillestilen omkring holdet var første punkt på menuen.
Denne skulle gennemlæses og gerne samtidig forståes.
Det sikrede de efterfølgende spørgsmål og svar, og ud fra den korte debat må man antage at alle er uden tvivl. Det vil vise sig senere.
Efterfølgende blev pigerne delt i grupper, som skulle igennem flere udfordringer omkring kommunikation og samarbejde.
Undertegnede havde fornøjelsen af "blindebuk" hvor kommunikation i flere varianter blev afprøvet. Slutøvelsen var ganske morsom, men samlet set fik man set de enkeltes styrker og svagheder omkring kommunikation, organisering, praktisk kundskab og lederevner.
Per bød ind med "sikkert æg". En svær øvelse hvor det praktiske resultat af anstrengelserne enten var et knust æg eller "bestået".
Et enkelt hold præsterede det (næsten) perfekte. Enkelte noterede dog en revne eller to, men indholdet forblev indenfor.
Ingeniør og opfinder har enkelte af pigerne talent til, men organisering og lederskab var det primære i udfordringen.
Jesper havde styr på 2 lokaler. Det ene var med brætspil, konkurencepræget og udfordrende - og i det andet skulle der udtænkes mulige træningsplaner, afslutningstur for 2013, underholdning til træningslejr samt mere endnu.
Ind imellem de enkelte øvelser havde Else og Per sørget for lækker pastasalat .jpg)
så energiniveauet kunne fastholdes dagen igennem.
Det må man sige, at det lykkes til fulde selvom at der i sidste time var begyndende træthedstegn.
Det forhindrede dog ikke pigerne i at løse dagens sidste opgave - at finde frem til de 10 vigtigste ord, der er vigtigst for truppen, samt at byde ind med 5 "forhandlere", der skulle skære dette yderligere ned til 6. Missionen blev gennemført efter intense forhandlinger, og resultatet blev: Udvikling, Glæde, Vilje, Social, Ansvar og Tro på mig.
Vi kunne slutte af til aftalt tidspunkt, trætte, men
alle med ny viden om sig selv - og andre.
Sidstnævnte var en vigtig del af en lærerig dag, for med en nyligt sammensat
trup, så var der især fokus på teambuilding - at lære hinanden bedre at kende - både omkring stærke og svage sider.
Disse sider af hver enkelt spiller har vi trænere med glæde bemærket dagen igennem.
Se flere billeder HER
Ole Gren (Ass. Træner)