| | Vandvittig kamp i Odense endte med 3 point til U18 KoldingQ + Forsiden 30. oktober 2011 - 20:40 af: Jesper Bisgaard Nu har vi i mange opgør snakket om at heldet ikke har været på vores side, men vi må erkende at heldet/dygtigheden var med os denne dag i Odense, hvor sejren dog var fortjent, men STORE fejl i begge forsvar blev afgørende for dette målorgie som endte med en 4-3 sejr til de rigtige :-) Ugen op til kampen blev desværre omgivet af en grim skade til holdets anfører Lykke Andersen, der må se til fra sidelinien i resten af efteråret med en knæskade, som tidligere har holdt hende ude i 2 år. Vi håber det bedste på Lykkes scanning i den kommende uge, men det ser desværre ikke godt ud.
Lykkes skade gjorde at holdet nok engang blev sat tilbage i bestræbelserne på at skabe noget kontinuitet i truppen og vi må erkende at Lykkes manglende tilstedeværelse på banen kommer til at kunne ses i resten af efteråret. Heldigvis har vi mange dygtige spillere, men ingen som Lykke, men det gør at vi må lægge spillet lidt anderledes an, hvilket vil tage lidt tid. Til dagens kamp udtog vi 3 talentfulde årgang 97 i form af Julie Skov, Trine Seistrup og Stine Ilkjær, som kom ind og gjorde det rigtig godt.
Tilbage til kampen; 1. halvleg starter vi med meget boldbesiddelse, hvor OB har stor fokus på organisationen og levede på vores fejl. Vi spillede ganske fint og fik OB ud at løbe, men vi manglede for alvor at gøre det farligt, da OB stod rigtig godt på banen. Efter 18 min. opsnapper dagens anfører Karoline Lykkebo en dårlig 1. berøring fra OB-forsvaret og sender Line Falkenberg alene igennem og hun svigter ikke og kan score sit 1. sæsonmål til 0-1. Vi fortsatte med at have bolden samtidig med at vi blev mere og mere modige i de bagerste kæder. Desværre giver denne modighed bagslag, da vi laver 2 KÆMPE fejl, hvor vi laver straffespark i det ene tilfælde og i det andet skal OB'eren bare ramme bolden for at den går ind over stregen. Bagud 2-1 måtte vi længere frem og vi fik sat tempoet op i både genpres og boldomgang. Vi får tilspillet os til 3 rigtig store chancer, men afslutningerne fra Karoline Lykkebo, Line Falkenberg og Julie Terkelsen fortjente bedre skæbner, men vi må også rose OB-keeperen for nogle gode aktioner!
Bagud 2-1 ved pausen og vi havde nogle ting af ændre, men spillet havde været fint og chancerne store nok - de skulle bare udnyttes. Vi rokerede lidt rundt på spillerne og så var det bare om at lukke op for kedlerne.
De første 25 min. af 2 halvleg er vi totaldominerende. Vi har bolden i rigtig meget af tiden og pigerne havde den tålmodighed der skal til for at komme tilbage i kampen. Karoline Lykkebo havde et flot aktion efter 49 min. hvor hun finder Julie Terkelsen til en friløber, men der blev for meget tid at tænke i og OB-keeperen diskede op med endnu en fantomredning. Lykkebo tog ansvar og blot 7 min. senere tager hun nok en tur til baglinien hvor hun finder Line Falkenberg foran mål, men hun kommer lige for sent til at kunne dirigere bolden i mål. Vi havde momentum på begge kanter og vi kom til flere indlæg, men manglede lige den sidste rigtige aflevering til hende der skulle sparke bolden i kassen. Efter 71 min. har vi endnu er godt opspil i venstreside med Cecilie Schousboe, Karoline Lykkebo og Christina Beck, som sender Lykkebo igennem i venstreside og da ingen går i hende sparker hun resolut bolden i kassen til 2-2.
Det gav morale og vi fortsatte med at klø på og Christina Beck har 2 muligheder i venstre side af feltet til at sparke bolden i mål, men sparker forbi mål begge gange. Så ud af det blå (grå) kommer OB foran efter at vi foran vores eget mål sparker i jorden, da vi skal cleare bolden, hvilket OB resolut sparker i kassen på kanten af feltet til 2-3 - noget ufortjent, men vi har efterhånden lært i dette spil at retfærdighed ikke gælder, så vi må bare klø videre og de sidste 7 min. skete der noget uvirkeligt; Efter 85 min. ender en OB clearing ved Louise Eriksen på midten af banen og hårdt presset vælger hun at hamre til bolden som ryger direkte mod mål, rammer jorden og hopper over keeperen og i mål til udligningn 3-3. Et fuldstændig vandvittig mål, hvor dommerne var i tvivl om Karoline Lykkebo's offside position skulle dømmes eller ej, men da Karo ikke rørte bolden godkendte de målet ganske korrekt.
Vi havde nok engang momentum og da uret rundene 90 minutter fik vi hjørnespark, som Karoline Lykkebo sparker og på en eller anden måde ender bolden i mål til stor jubel og begejstring i Kolding-lejren. Lykkebo bliver krediteret for mål som scoret direkte på hjørnespark, men ingen i Kolding ved hvordan den bold endte i kassen. OB satser til sidst, hvor Line Falkenberg har muligheden for at slå sejren fast, menbliver blokeret i afslutningen. Kampen ender efter 3 min. overtid og vi er naturligvis glade for sejren. 
Se flere billeder HER
Det er heldigvis sjældent at vi laver så store og så 3 slags i samme kamp i vores forsvar, som vi skal have fjernet til de kommende opgaver, som er Vejle næste weekend i Kolding. Et Vejle hold, som i de sidste 3 kampe har bevist deres berettigelse i rækken og det bliver en rigtig svær opgave, der venter.
Nu håber vi at vi kan få en uge, hvor vi ikke får flere skader og vi kan få den fornødne kontinuitet i spillet, som vi har brug for. Vi skal på træningsbanen og øve videre i at lave de rigtige løsninger samt gøre hinanden bedre med bolden og give flere muligheder og så kunne det da også godt være at vi skulle have lidt skudtræning... Kampen i tal
OB - KoldingQ (2-1) 3-4
1 ? 0 Line Falkenberg ass. Karoline Lykkebo (18)
1 ? 1 (26)
2 ? 1 (38)
2 ? 2. Karoline ass. Christina Beck (71)
3 ? 2 (77)
3 ? 3 Louise Eriksen ass. Karoline Lykkebo (85)
3 ? 4 Karoline Lykkebo (90) | |