Menu

KB fik point mod topholdet fra B1913

image
17. oktober 2020 kl. 18:15

KB’s DS-hold er svære at besejre, men har samtidig også svært ved selv at sejre.

Dette kom nok en gang kom til udtryk lørdag eftermiddag, da drengene var en tur i Odense for besøge kult-klubben fra B1913.

Her spillede KB holdet nemlig sin femte uafgjorte kamp ud af ni mulige.

KB spillede en fremragende første halvleg, hvor de var alt-dominerende på bolden og samtidig formåede at kreere et hav af 200% chancer. Det er hørt før, men manglende kynisme i de gode perioder blev nok en gang udslagsgivende for, at “de blå” som i lørdagens kamp spillede i rødt, måtte nøjes med et enkelt point til tabellen.

Jonas Rode bragte planmæssigt KB foran på et flot mål fra kanten af feltet, inden både Sophus Raarup og Nikolaj Haysen brændte to kolossale chancer, der ellers kunne have givet KB en 3-0 føring til pausen og dermed reelt have lukket kampen.

Facts var dog, at stillingen “kun” var 1-0 til DS-drengene efter en spillemæssig overbevisende indsats.

Efter pausen kom B1913 buldrende ud med en kæmpe fysisk. Hele 2. halvleg blev derfor en åben slagudveksling i mellem et B1913-hold, der konsekvent hældte lange bolde ned mod KB-forsvaret, og et KB-hold, der desværre ikke formåede at finde samme ro på bolden, som det ellers var tilfældet inden pausen.

Efter cirka 60 minutter udlignede B1913s Anders Elling efter en duel i KBs felt, hvor Elling får vendt rundt og lagt bolden ind bag en chanceløs Jens Larsen.

Resten af kampen fortsatte på samme måde, dog med en større tendens til, at KB drengene svarede igen i den anden ende. Det gav derfor også flere åbne afslutningsmuligheder på kanten af feltet, men desværre uden den fornødne præcision til at passere B1913s keeper Victor Larsen.

Og netop B1913 keeperen Victor Larsen blev denne lørdag eftermiddag, kåret til banens bedste spiller i stadionhøjtaleren- stemt af de fremmødte tilskuere på stadion. Dette har DS drengene nu oplevet hele 3 gange på fremmede græs, hvilket må siges at være usædvanligt, men måske også et godt udtryk for den manglende kvalitet foran målet.

Summasummarum så endte kampen med 1-1 efter en halvleg til hvert hold. KB burde dog have lukket kampen inden pausen, men måtte også erkende at B1913s fysisk efter pausen, gjorde dem farlige på alle standard situationer.

Stor ros til KB holdet for en fin præstation, hvor de nok en gang fik bygget på spillet med bolden og samtidig også fik bevist, at de ting der arbejdes med på træningsbanen fungere godt i praksis.

Nu skal drengene fortsætte arbejdet på træningsbanen i forhold til at gøre tingene helt færdigt foran kassen, så kampene kan lukkes til fordel for “de blå” og dermed give 3 point i stedet for 1 enkelt! Potentialet er kolossalt blandt disse gutter – det skal nu bare forløses, hvilket de i den grad har fortjent!!

Tak for interessen 💙
Vi kæmper videre 💪🏻

Luk