kolb
04.09.10

Hatten af for spillerne efter sejr over Fredericia FF (2-1 sejr)

Kampen mod Fredericia FF var hammer vigtig for os. Uden at kigge på stillingen, var vores kortsigtede mål en sejr i JS. En sejr som er et bevis på, at vi hører hjemme i rækken. Spillerne har arbejdet koncentreret på træningsbanen, og vi har talt meget i ugens løb omkring vores situation. Den tætte dialog og åbenhed har gjort, at vi er kommet langt i denne uge, og nu skulle kampen mod Fredericia vise, om vi havde flyttet os.

Op til kampen var spillerne opsatte, og spillerne satte sig hurtigt på kampen. Som oprykker, på udebane og sidst i rækken, spillede vores spillere en god gang fodbold. Spillerne forsøgte at skabe en kamp, mens Fredericia spillede en trist gang fodbold med lange bolde og "krig" på midtbanen. Alligevel kom de bedst ud af 1. halvleg. En kontra blev sat ind i midten af 1. halvleg. Vel nok Fredericias eneste chance i HELE kampen. Hammer effektivt.

Hvad nu ? - Hvad tænkte spillerne nu - var sidste uges nederlag til EFB på vej igen ? - Heldigvis tillod spillerne ikke at disse tanker fik plads i hovedet. Her viste spillerne styrke ved at holde fokus og grebet om kampen.

I 2. halvleg styrede spillerne igen kampen, og vors pres kom tættere og tættere på en udligning. Vi fik flot udlignet og efterfølgende fik vi scoret til 2-1. En sejr for fodbolden og en fantastisk sejr for os som hold.

Vi har kæmpe respekt for vores spillere efter denne præstation. Vi skulle arbejde hårdt for at tingene faldt ud til vores fordel, og spillerne arbejdede fantastisk.

Med sejren rykker vi frem i rækken, som har vist sig at være hammer lige. Alle kan slå alle og det er ofte tætte kampe, hvor små situationer er afgørende. Derfor er vi meget ydmyge over hvor vi er. Vi skal stadig arbejde hårdt for at optimere vores spil, som vi gjorde i Fredericia.

Derfor glæder vi os til næste weekend, hvor Esbjerg IF 92 kommer forbi. Vi skylder vores mange KB'er en sejr på hjemmebane. Det bliver en svær kamp, men vi vil som altid forsøge at få en sejr i hus med at spille godt fodbold. Det er altid lettere at ødelægge en kamp end at skabe den. Det er 10 gange sværere at skabe en kamp end at ødelægge den, men vi synes det er sjovest at være med til at skabe en kamp.

Tak til de mange KB'er som IGEN tog med os på udebane. Det er dejligt med denne støtte og opbakning. Vi ses i Mosen på søndag kl. 11.00 - hvor vi sammen vil have vores første sejr på hjemmebane i JS.

Tak for interessen

God uge til alle

Flaske og Krogh

30.08.10

Hvad har vi købt for vores lærepenge? - 1-7 mod Esbjerg FB

De personer, som besøger denne side, tænker nok: Hvad skriver en træner, når han lige har tabt 7-1 på hjemmebane i en kamp han troede han ville vinde?

Når jeg som træner taber 7-1 på hjemmebane, må jeg som træner starte med mig selv, når der skal findes svar og årsager. Jeg føler at spillerne gør det så godt de kan. De vil gerne, men der mangler mere. Det er denne analyse, som skal give svar. Hvad har vi egentligt købt for vores lærepenge ?

Det lyder lidt vildt at forsøge at bortforklare et 7-1 nederlag, og det holder ikke vand. Lad mig slå fast, at Esbjerg vinder fortjent, men størrelsen var måske lidt for stort. Esbjerg havde tur i den, og vi følte, at alt lykkedes for dem så snart de nærmede sig vores mål. I de tidligere klummer, har jeg skrevet, at vi skulle opsøge heldet, så kampene tipper til vores fordel, men her var vi ikke i kampen mod Esbjerg, som er et godt spillende og fysisk fodboldhold.

Spillerne var ellers klar til at give den gas, men efter 26 sekunder blev nogle hurtige Esbjeg kombinationer omsat til 1-0. Det var ikke lige en drømmestrart. Vi kom senere bagud med 2-0 i 1. halvleg, hvorefter spillerne kæmpede sig tilbage i kampen. Det sidste kvarter i 1. halvleg fik vi Esbjerg under pres og skabte gode chancer. Vi fik tilkæmpet os et straffe, og reducerede til 1-2. Kampen lå nu helt perfekt for os, men så kom pausen som en "kæp i hjulet".

2. halvleg gik helt i vasken. Jeg kan sagtens forstå, at spillerne ikke synes det er en hammer fed oplevelse at løbe efter bolden, når det står 6-1 i en kamp. Ikke desto mindre spillede spillerne videre. Det er tegn på, at spillerne gerne vil, og så er det, at jeg som træner må finde noget mere til holdet og spillerne.

Vi forholder os mere til et nederlag end resultatets størrelse. Spillerne har et andet niveau end at tabe så stort til Esbjerg. Det er nu min opgave at finde spillernes niveau og få det omsat på banen. De har vist at de gerne vil arbejde hårdt på banen.

De mange trofaste KBér som var mødt frem i Mosen, fik en målrig kamp, men de mange mål blev sat ind i den forkerte ende af banen. Tak for opbakning, som vi desværre ikke kunne gengælde på dagen.

Jeg er sikker på, at vi rejser os igen allerede på lørdag, når vi spiller ude mod Fredericia FF. Her giver vi den igen gas, og holder fast i vores kortsigtede målsætning: En sejr i JS !

Vi kæmper videre

God uge til alle

Krogh




25.08.10

Vores spil er på vej tilbage - 2-2 ude mod Vinding

To døgn efter vores kamp mod Sønderborg, løb spillerne igen på banen i Vinding. Mandag aften havde vi et træningspas hvor vi talte om de lærepenge vi havde betalt mod Sønderborg. Kampen mod Vinding blev meget opløftende, selv om vi kun fik 2-2 efter at have ført 2-0. Mange vil sikkert stille spørgsmål ved noget opløftende i at sætte et 2-0 over styr?.

Forklaringen er, at vi ikke kun skal vinde i Vinding. Vi skal vinde kampene nu og på sigt. Vi arbejder benhårdt på at få tilrettet vores spil, så vi kan vinde flere kampe i JS. Der hvor vi gerne vil hen, er det er krav, at vi vinde mange kampe. Derfor har vi stadig is i maven, og retter til.

Det går fremad. I den første kamp scorede vi ikke, i 2. kamp fik vi scoret 1 mål, og i 3. kamp fik vi scoret 2 mål. Det går fremad, og mod Vinding skabte vi mange chancer, hvor vi kunne have lukket kampen. Oven i dette brændte vi et straffe kort før tid, og set over hele kampen var vi bedst spillende og skabte mest. Det havde været fair, hvis vi havde lukket kampen og fået alle 3 point. 

Status er nu, at vi har spillet 3 kampe. Spillet 2 uafgjort og tabt en kamp i overtiden. Vi hænger på, men vi skal arbejde hårdt hvis vi skal have kampene til at falde ud til vores fordel. Her har vi stadig noget at lære - både fysisk, men også taktisk. Her arbejder vi p.t. meget koncentreret. Vi har været foran de sidste to kampe, og har alligevel kun formået at få 1 point i disse to kampe, da kampene blev fløjtet af - det er hammer irriterende og det vil vi have lavet om. 

Der er ikke noget der hedder synd i fodbold. Resultatet tæller, og vi har p.t. ikke tur i den i alle vores afslutninger, men også her går det fremad. Der er kun en vej frem, og det er hårdt og koncentreret arbejde.

Heldigvis har vi nogle fantastiske spillere, som virkelig forsøger at rette til mens de arbejder stenhårdt for holdet. Derfor ser vi også fremad til de næste kampe. Vores kortsigtede mål er stadig en sejr i JS. Den skulle gerne komme på hjemmebane på søndag, når Esbjerg FB kommer forbi. Det bliver en svær kamp, men kan spillerne vise de samme takter som i Vinding, er en sejr absolut tæt på.

Tak til de mange trofaste KB'er som igen støttede os en tirsdag aften i Vinding. Det er dejligt, at der er så mange som følger og støtter os.

Vi kæmper videre og ses i Mosen på søndag kl. 11.00

Tak for din interesse og god uge !

Flaske og Krogh

23.08.10

Vi kommer igen efter FC Sønderborg!

FC Sønderborg skulle vise sig at være et spændende bekendtskab i Mosen søndag formiddag. Det var tydeligt fra start at begge hold gerne ville spille fodbold, i stedet for en hård fysisk kamp. Det blev de små kombinationer og kondition som kom til at afgøre kampen, som desværre faldt ud med alle 3 point til Sønderborg.

Kampen startede ellers som den skulle. Vi spillede en rigtig god 1. halvleg og kom foran på et fantastisk mål lige før pausen. Kort før halvleg fik Sønderborg en udvisning, som gjorde at deres midtbane skulle arbejde ekstra hårdt og brugte derfor meget energi.

2. halvleg blev lige så hård konditionsmæssigt. Som tiden gik, slap krafterne op hos vores spillere, og Sønderborg fik mere og mere overtaget i spillet. Spillet forgik nu på vores banehalvdel, og vi kom i et pres som nærmede vores mål mere og mere. Vi formåede ikke at få spillet længere frem på banen. Kort får tid fik de udlignet, og i overtiden fik de scoret til 2-1. Måske fortjent efter denne 2. halvleg?.

Hammer ærgerligt for spillerne som i hele kampen kæmpede hårdt for at holde Sønderborg væk, og for at få en scoring til 2-0. Det lykkedes ikke denne gang. Vi har lært rigtig meget af denne kamp. Vi har efter to kampe ikke fundet vores spil i 90 minutter, men vi er på vej. Spillerne forsøger på banen, og arbejder med al den energi de har p.t.. Desværre var det ikke nok mod Sønderborg. Der skal ydes meget mere i JS end i Serie 1 når en sejr skal køres hjem. Det forholder vi os til og arbejder videre derfra.

Pointmæssigt har vi 1 point. Indrømmet havde vi håbet og regnet med 3 point hjemme mod Sønderborg i egen hule. Vores mål på den lange bane er stadig at komme blandt top 4, men på den korte bane er målet helt klart en sejr, som kan få os frem i tabellen. Det handler om at få gang i vores spil og lære niveauet i JS. Det store spørgsmål er så hvornår det sker ? Det er svært at svare på, men vi tog et kæmpe skridt fremad mod Sønderborg hvor vi betalte dyre lærepenge. Vi er sikre på, at vi sammen med spillerne kan være med i denne JS.

Vi har igen en ny test allerede tirsdag den 24. august hvor turen går til Vinding. Her går vi igen efter en sejr. Spillerne vil som os rigtig gerne have point, så vi ser frem til kampen mod Vinding.

Vi løfter hovedet og kæmper videre. Tak til alle dem som kiggede forbi Mosen i søndags.

Tak for interessen !

Flaske og Krogh


15.08.2010

Super indsats mod Fredericia KFUM - 0-0

Det var hård kost, når vi som oprykker, skulle starte den første kamp på udebane mod det hold, som mange udråber til vinderen af rækken. Det skulle også vise sig, at det var en svær opgave.

Spillerne virkede opsatte på at gå efter sejren, men hurtig blev vi præsentret for et højere tempo i Jyllandsserien. Spillerne havde lidt mindre tid på bolden end i serie 1, og det betød, at vores spil aldrig blev flydende. Den lille bane gjorde tempoet intenst på midten af banen og der var mange tætte nærkampe.

Gennem hele kamp var der et hav af frispark. Hver gang skulle KFUM's store bagspillere med frem, så det var en kamp med mange spilafbrud. Det var på disse dødbolde at KFUM var farligst i kampen, men vi var dygtige til at lukke dem ned. Omvendt formåede vi at tilspille os gode chancer og have de største chancer for at vinde kampen.

Det hele sluttede 0-0. Et ok resultat inden kampen. Nu er vi i gang, og har spillet vores første kamp. Vi er sikre på, at spillerne igen vil holde fast i vores eget spil, når FC Sønderborg kommer forbi "Mosen" på søndag kl. 11.00.

Det var en fornøjelse at se og mærke den store opbakning fra vores fans i Kolding, som havde taget turen til Fredericia. Vi bemærkede alle, at der var en stor del på tilskuerpladserne som kom fra Kolding. Denne støtte var med til at spillerne arbejdede stenhårdt på banen gennem hele kampen.

Vi kæmper videre og går efter vores første sejr mod FC Sønderborg på søndag.

NB: Glædeligt at vores serie 3 fik en 3-0 sejr. Der er også gode og spændende takter på dette hold.

God uge til alle - og tak for din interesse !

Flaske og Krogh
Spændende tilgang giver øget konkurrence

04.08.2010
I løbet af sommeren har flere spillere meldt deres ankomst under KB-flaget, som flager stolt over Mosevej. I sidste sæson blev 1. holdet spillet rigtig godt sammen. Derfor kan det være en udfordring at få mange nye spillere. Det kræver noget af alle, når et hold skal spilles sammen på. De nye skal lære vores system at kende og vide hvilke opgaver der skal løses på hver enkelt plads. Omvendt skal holdet tilpasse sig evt. nye spillere, så alle kompetencer kommer holdet til gode, og dermed løfter holdet op på et højere niveau.

For os handler det om, at vi alle bidrager på det hold, som klubben ønsker. Klubben er inde i en super god udvikling, for spillerne er ydmyge og har stor respekt for holdet og klubben. Med denne ånd kan vi komme videre med vores udvikling og forsætte opbygningen af et spændende hold.

Indtil nu har de nye spillere arbejdet hårdt for at vise deres bidrag til holdet, mens de "gamle" spillere arbejder hårdt for at få muligheden til at fortsætte arbejdet på banen. Alt foregår i en sund og fair konkurrence, hvor der gives gas på banen.Vi må jo kun stille med 11 spillere, og kunsten er at stille det bedste hold til hver kamp. Det ser ud til, at vi får en rigtig god brede på holdet. Mange spillere kan spille flere pladser og vi bliver ikke så sårbare ved skader.

Den store brede betyder også, at vi har spillere fra truppen, som kan støtte op omkring 2. holdet. Der er en super stemning på tværs af holdene, så vi det bliver et spændende halvår for begge hold. 

1. holdet har spillet to træningskampe mod henholdsvis Fredericia FF og Vojens. Begge kampe blev til sejre, og mange spillere har leveret nogle gode indsatser. Sidste test bliver lørdag, hvor Vejen SF, S1 kommer på besøg i Mosen kl. 14.00. Det bliver en spændende test, som kan blive afgørende for, hvordan holdet ser ud til den første turneringskamp mod Fredericia KFUM weekenden efter. 

Tak for din interesse - vi ses i Mosen

Flaske og Krogh


Spillerne og klubben har været fantastiske !

Denne sæson startede med en af historiens hårdeste vintre, hvor træningen foregik i gymnastiksale og haller. Ikke optimalt når vi skulle forberede os til en oprykning, men spillerne lod sig ikke slå ud og tog dette med humør. Vi har hele tiden meldt ud at vores trup havde potentiale til oprykning. En målsætning spillerne bakkede op, og har levet med. I den danske Jantelov, kan det give bagslag at udtale sig om sådan noget, men vi skal være realiske og tage ansvar. Dette ansvar har spillerne håndteret helt fantastisk, og været stabile og holdt hovedet koldt i svære situationer. Vi har vendt 4 kampe til sejre efter at have været bagud. Det er klasse og vi vinder fortjent rækken. Vi er stolte over vores spilleres præstation, og nyder at arbejde med sådan en trup, med fantastiske mennesker.

Klubben har bakket op omkring holdet. Vi har haft det fantastisk i disse rammer. KB har en hverdag med mange glade spillere, som samler sig omkring klubhuset, hvor et hav af frivillige ledere hjælper og støtter op omkring holdlet. Vi kan godt sige, at tingene er gået op i en højere enhed.

Vi har således en fantastisk trup, og vi vil gøre alt at holde på den. Unge mennesker drømmer om en karriere uden for fodbolden, og derfor søger de uddannelser og job uden for Kolding. Det er livets gang, og vi mister på den konto en masse dejlige mennesker, som vi har skabt noget sammen med. Disse personer har giver os meget, og vi er meget taknemmelige for deres indsats. Vi har et lille håb om, at de også tager noget med i deres rygsæk fra tiden i KB, som måske kan styrke dem på deres vej mod nye mål. Farvel er et barsk ord, så vi vælger at sige på gensyn. Vi mødes igen.

Vores opgave er nu at fylde evt. huller op i vores trup. Vi vil alle videre og skal ydmygt arbejde stenhårdt igen, når vi kommer op til den "store" drenge i JS. Spillerne har som hold udviklet sig helt fantastisk. Der er mange som personligt har taget store spring i deres udvikling. Vi skal derfor i den nye sæson fortsætte denne proces. Vi har meget vi kan arbejde med. Vi kan og vil vinde kampe igen.

Vi tror på, at vi igen kan skabe fantastiske resultater. Ofte taler man om gode resultater og oplevelser i datid. Dette forår har vi haft gode resultater og oplevelser i nu-et - og det har været en fantastisk rejse, som vi vil arbjede hårdt for at fortsætte, når spillerne og klubben har holdt en fortjent sommerferie.

Rigtig god sommer til alle som har fulgt og bakket op omkring holdet og udviklingen i KB.

Vi kæmper videre !

Flaske og Krogh


Træningsopstart i Sommerferien 2010:

Uge 29    Tirsdag og Torsdag kl. 18.30  (Fællestræning for 1. og 2. holdet og nye spillere)
Uge 30    Tirsdag og Torsdag kl. 18.30  (Fællestræning for 1. og 2. holdet og nye spillere)

Uge 31    Mandag, Tirsdag og Torsdag kl. 18. 30  ( opdelt )
Uge 32    Mandag, Tirsdag og Torsdag kl. 18.30   ( opdelt )

Nye spillere er velkommen og kan evt. ringe til Krogh på mobil 30 18 82 48

Rigtig god sommer !

Vi ses i "Mosen"

MK
Nyheder Serie 1
Indbydelse til Smurfit Kappa Cup Skoleturneringen 2010
01-05-2010 21:53:00
Turneringen er for skoleelever fra 0. - 7. klasse i Kolding Kommune og et stævne hvor der deltog 193 klasser I 2009. Starten er nu gået, og tilmeldingen til dette års Smurfit Kappa Cup - skoleturneringen 2010 er åben.
Smurfit Kappa Cup - Skolefodbold 2010
23-10-2009 11:54:00
Som info til b. la. årsplan for 2010, kan jeg oplyse at skolefodbold på KB afholdes lørdag den 19.6 og søndag den 20.6 - Altså weekenden før børnene får skoleferie.
Nervøs start
25-08-2009 12:07:00
Nervøs start på den nye sæson gav ingen point til Serie 1 mod Vejen. Det var et nyt KB-hold som løb på banen mod Vejen søndag formiddag.
Referat Vejen SF - Kolding B
11-05-2009 14:37:00
Referat Vejen SF - Kolding B
11-05-2009 12:43:00
Sponsor Serie 1
Danske Spil - Brug dette link når du spiller og st

Kampfordeler Nyt


Webmaster Nyt
Nyt på Klub-cms