Menu

DS: KB møder Viby

image
Mikkel Lysgaard
30. april 2021 kl. 09:37

Vi har stillet Anders Flaskager et par spørgsmål angående lørdagens udekamp imod Viby
 
⚽ I har 5 kampe tilbage, inden puljen splittes op. Så I har 15 point at spille om. Hvad er målet?
 
- Målet er naturligvis at få så mange point som muligt. Man tager alle point med over i nedrykningsspillet, så alle point tæller. Vi tager en kamp ad gangen, yder maximalt, og så må vi derefter tage resultatet med oprejst pande!
 
⚽ I skal vel ud og spille kampene som rene pokalkampe?
 
- Vi skal gøre alt hvad vi kan for at undgå nedrykning. Det vil kræve en stor indsats, dygtighed og en portion held – men vi jagter bestemt at blive i DS indtil det pointmæssigt evt. ikke længere er muligt.
 
⚽ Sidst I mødte Viby, tabte I – er det tid til revanche?
 
- Ja, det vil da være dejligt at kunne forlade Viby med 3 point i bagagerummet. Viby er et fint hold med et stærkt forsvar og nogle store dygtige drenge foran. Men jeg lover, vi ´byder op til dans´ og gør hvad vi kan for at få revanche. Vi trænger til at synge efter en kamp, men det kommer ikke af sig selv! Det er mig bekendt kun lommeuld og nederlag der gør; alt andet kræver indsats.
 
⚽ I har fået lidt skader på det sidste, hvordan føler du truppen står gearet til det hårde program?
 
- Vi er hårdt presset af skader og er nede på at kunne mobilisere 13 spillere fra trup 1. Det er langt fra optimalt og jeg gruer, i forhold til skadessituationen, for at vi skal spille hele 13 kampe endnu inden sommerferien. Serie 1 er også presset på mandskab. Men vi fokuserer og insisterer på at holde det gode humør.

⚽ hvor og hvornår spiller I?

- Lørdag kl. 13:00 i Viby

Luk