Menu

DS: Svær udekamp i Odder

image
Mikkel Lysgaard
07. maj 2021 kl. 19:49
Vi har stillet Anders Flaskager et par spørgsmål angående weekendens svære udekamp i Odder
 
⚽ I står med 6 point for de sidste 2 kampe, hvorfor går det pt jeres vej?
 
- Ja, dejligt, at vi fortjent har vundet de seneste 2 kampe. Kampene har i en lang periode været meget tætte, og så er det nogle gange de små marginaler, som bliver afgørende. Dem har vi opsøgt og har haft på vores side. 
⚽ I møder Odder på udebane, hvad er det for en modstander?
 
- Odder er en super stærk modstander, som spiller med om at komme med i oprykningsspillet. Odder er et fysik stærk og godt spillende hold. Men ingen er større end, at de kan ligge ned…
⚽ I kom væk fra sidste pladsen i puljen og er kun 1 point efter Viby nu. Kigger I pt. op ad i tabellen?
 
- Jeg kigger umiddelbart pt. ikke ret meget i tabel. Jeg tænker på at forberede os bedst muligt til den næste kamp og gøre alt for at vinde den. Så ved jeg, at der kommer 3 point ind mere på vores konto i tabellen. Tabellen er interessant efter sidste spillerunde.  
⚽ 3 kampe på 7 dage, er spillerne klar til opgaven?
 
- Det er klart med så lille en trup (14 spillere) som vi pt. har pga. skader, så slider det på gutterne, når kampprogrammet er tætpakket. Omvendt kompenseres manglende energi pga. mange minutter i benene med energi fra sejrene fra de sidste 2 kampe. Jeg er bevidst om, at Pete og jeg måske skal skifte tidligt i morgen, fordi der kan være spillere med tunge ben.
⚽ Hvor og hvornår spiller I?
- Vi spiller i Odder kl. 14:00 lørdag. Jeg håber, holdet igen kan give vores "BLÅ KLUB" og alle, der holder af KB, point efter kampen!
Luk