Menu

God første halvleg mod Esbjerg, men så...

image
24. september 2022 kl. 13:23

Fredag aften spillede JS-holdet i Esbjerg. Kampen viste endnu engang, at vi har svært ved at bevare koncentrationen i alle 90 minutter.

KB var det bedste hold før pausen, men desværre fik vi kun udnyttet en af vores muligheder til scoring; det var til gengæld en sublim scoring fra Magnus Skov Thomsen, som udenfor feltet flot lagde bolden i det lange hjørne uden chance for Esbjergs keeper til pauseføring på 1-0.

Efter pausen skiftede kampen totalt karakter, og hjemmeholdet dominerede fuldstændig kampen, hvor det lykkedes dem at score fire gange bag en sagesløs Jens Larsen til slutresultatet 4-1.

Kampen viste atter, at vi offensivt ikke får nok udbytte af vores gode perioder, og at vi samlet som hold har det svært, når modstanderen dominerer kampen.

Næste kamp er lokalbrag lørdag kl. 13, hvor topholdet fra KIF kigger forbi Mosevej.

Klubbens serie 2-hold har til gengæld haft en god uge. Først besejrede de Dalby 3-0 tirsdag aften på scoringer af Jesper Iversen, Christian Kruse samt Taid Husejnovic, og i dag lørdag vandt de ligeledes 3-0 over Tønder, som desværre sendte afbud. Men det betyder, at holdet er nu med i den bedste halvdel af rækken.

Deres næste kamp er på lørdag kl. 15 i Dalby.

Luk