Menu

KB smed igen point væk

image KB's KB's Jonas Rode i kamp med to rødblusede Aarhus 1900-spillere
12. maj 2022 kl. 22:05
Nederlag til Aarhus 1900 efter uinspireret indsats.

I Sædding tabte Kolding Boldklubs Jyllandsseriehold i sidste runde to point i overtiden, da vestjyderne udlignede til2-2.

Torsdag aften tabte KB et point i overtiden, da bundholdet Aarhus 1900 efter klumpspil fik bolden bugseret over målstregen til en heldig 2-1 sejr.

Med det resultat får de blå meget, meget svært ved at nå sæsonmålet og rykke op i Danmarksserien. KB leverede generelt en meget uinspireret indsats, selv om der blev kæmpet godt efter pausen.

Målmand Jens Larsen kom uheldigt i fokus i to omgange. Først da han umotiveret løb ud af feltet og væltede en modspiller. Det kostede ham et gult kort og en ti minutters udvisning. Derefter var han uheldig og slog hovedet i et sammenstød feltet, så han måtte undgå i pausen og under lægebehandling. Jonas Thomsen overtog målmandstrøjen, og det gjorde han godt.

Aarhus 1900, der lige som KB ikke lige frem brillerede med poleret fodboldspil, kom foran i det 14. minut. En ripost efter et skud på overliggeren endte i nettet med et fladt skud uden chance for vikar Thomsen.

Rune Nautrup havde kort før pausen en god mulighed for KB-udligning, mens Aarhus 1900-målmanden reddede med en fodparade i feltet. Efter pausen havde KB bolden mest uden dog at blive rigtig farlig.

Efter kampens bedste angreb fik Anders Brüggert udlignet efter en times spil, men trods et større pres kom KB ikke til de helt store chancer.

Og så skete det, der ikke måtte ske for KB. Emil Qvortrup fik et gult kort i slutfasen, og Aarhus 1900 fik under en omstilling held til at score et kludemål.

Totalt utur for byens klub. Det var en stakkels trøst for Mathias Jensen, at han af publikum blev kåret som kampens bedste KB-spiller og af sponsorchef Thomas Strit fik overrakt en check på 500 kroner sponseret af Paw Kristensen.

KB har mulighed for en hurtig revanche, når de to hold mødes i Aarhus på tirsdag.     

Luk