Menu

KB spillede lige op med Esbjerg fB

image Abulahi, de her ses i kampen mod Fredericia, spillede en god kamp og scorede for de blå i Esbjerg.
11. marts 2023 kl. 18:32

For tredje gang i træk spillede Kolding Boldklubs JS2-hold træningskamp mod et JS1-hold. Og for tredje gang i træk viste de blå, at de kan følge med.

Efter to sejre over FC Sydvest og Fredericia fF på 1-0 blev det 2-2 på udebane mod Esbjerg fB. KB førte endda 2-0 ved pausen på mål af Abdulahi og Sabao, der kanonerede et langskud i mål, men Esbjerg fB fik overtaget efter pausen, da KB skiftede flittigt ud, og vestjyderne fik udlignet til 2-2 ti minutter før tid.

- Det var et fair resultat. Men havde det været en turneringskamp, havde jeg nok ikke skiftet så meget ud, siger KB’s cheftræner Jes Bekke.

Han har nu tegningen til det hold, der skal begynde turneringen om 14 dage i Horsens.

- Jeg har prøvet alle spillere af, alle har fået chancen, og jeg synes især, at vi står godt defensivt. Med lidt held kan vi lukke kampen til 2-3 til sidst, men vi havde hver vores halvleg. Jeg har et godt indtryk af holdet, og nu er der bare lige nogle detaljer, der skal prøves af, siger Jes Bekke.

KB spiller sin sidste træningskamp lørdag 18. marts klokken 13 på Mosevej mod Aabenraa BK, som KB er i pulje med i forårssæsonen.

Luk