Menu

Historien

Oprindelse

Den 21. juli 1919 mødtes 28 indbudte på Højskolehjemmet i Kolding med det formål at stifte en ren boldklub. Af de 28 hørte mange til byens fodboldelite fra byens foreløbige eneste fodboldklub KIF, der i øvrigt dengang som nu havde andre idrætsgrene på programmet.

Stiftende generalforsamling blev på mødet fastsat til den 9. september. Her blev overretssagsfører Vilhelm Hey valgt til formand. Kolding Boldklub var en realitet.

KB´s første tilholdssted var den kombinerede sports- og dyrskue ved Olympia. Efterhånden blev banerne her dog ubrugelige til fodbold og udenbys klubber nægtede at spille på dem.

I 1923 lejede man en mark ved Munkenborg ( Vejlevej ) og opførte ved medlemmernes hjælp et smukt klubhus. Selv om faciliteterne ikke kunne stå mål med det nuværende klubhus.

Lokalsamfundet

Omkring 1950 blev der holdt mange møder angående den dårlige fodboldstandard i Kolding, og der var flere tanker fremme om sammenslutninger af de forskellige klubber, men det blev ved snakken i de første par år. Til gengæld blev man enige om at satse noget mere på ungdommen.

I 1956 blev Kolding Boldklub og boldklubben Vidar sluttet sammen til en klub med navnet KB/Vidar.

Det var en stor begivenhed, da KB den 26. juli 1950 fik tildelt en bane ved Tvedvej. Betingelsen var, at klubben selv indrettede klubhus i den eksisterende bunker. I mere end 1300 timer arbejdede klubbens medlemmer i bunkeren, og resultatet blev et dejligt klubhus, som fuldt ud tilfredsstillede de krav, man stillede dengang. Ved siden af arbejdet med klubhuset fik man også tid til at arrangere en folke- og byfest, der forbedrede klubbens økonomiske status betragteligt: Den 30. maj 1950 havde klubben et underskud på 1.561,98 kroner - den 13. december samme år var dette ændret til et overskud på 9.582,30 kroner.

Opholdet på Tvedvej varede frem til 1961, hvor anlægget på Mosevej blev taget i besiddelse. Herefter var der fremgang i antallet af medlemmer.

Nu håbede man på bedre tider for klubben. Økonomisk var klubben mildt sagt nede i en bølgedal, og da KB i starten af 60´erne spillede i Serie 2, var der heller ikke tale om egentlig sportslig succes. Målet var at komme højere op i rækkerne.

Højdepunkter

I den første tredjedel af klubbens historie var klubbens bedste hold flere gange placeret blandt de stærkeste i Jylland. En position, der naturligvis har været vanskelig at bevare i takt med stigningen af antal fodboldhold. Samtidig har arbejdsløshed, uddannelse etc. i hele klubbens historie betydet, at mange spillerede er flyttet fra byen.

I 1964 lykkedes det førsteholdet at rykke op i Serie 1 ved at slå Sønderborg 7-1 i sidste kamp. På den sportslige front klarede det nyoprykkede Serie 1 hold sig udmærket de første sæsoner i rækken. Det blev til tilfredsstillende placeringer i midten af tabellen. I 1966 var der dog berettiget optimisme i klubben. Man håbede i det stille på en topplacering, og den kom…

Største succes i nyere tid

Kolding Boldklubs største succes på seniorplan i nyere tid blev en realitet, da 14 spillere gennem hele 1966-sæsonen var med til at spille klubbens bedste hold op i Jyllandsserien.

Gennem praktisk talt hele året havde KB og Outrup ligget side om side i kamp om oprykningspladsen, og der var lagt op til der helt store oprykningsdrama på Mosevejs sportsplads, da KB og Outrup skulle mødes i sidste spillerunde. Desværre for vestjyderne var KB´s oprykning en realitet. Kampen blev dog helt forrygende på trods af, eller måske på grund af, dens betydningsløshed. KB vandt med hele 9-2 og cementerede vist dermed oprykningens berettigelse.

Damefodbold ved en tilfældighed

I 1971 modtog Kolding Boldklubs daværende formand, Fredlev Sørensen, et brev fra et bestyrelsesmedlem i Dansk Kvinde Fodbold Union, Eigil Andreasen, hvori der stod, at DKFU havde hørt, at KB påtænkte at oprette en damefodboldafdeling. Før brevet var der vist ingen, der havde tænkt på noget sådan i KB, men på et bestyrelsesmøde i februar 1971 på Bykroen i Kolding blev det bestemt forsøgsvis at oprette en dameafdeling.

Herefter blev der sat annoncer i de lokale aviser. Hardy Madsen blev træner, og han fik virkelig munden fuld, idet der var mødt 92 damespillere op den første træningsaften midt i april.

Året efter, i 1972, blev damefodbold optaget under DBU, og alle hold skulle starte fra bunden, så der var ingen serier, sådan som der er i dag.

Profiler igennem tiden i Kolding Boldklub

Peter Wergeltoft: var medstifter af KB. Med i klubbens ledelse i over 30 år. Formand i årene 1935-46 og 1949-52. En meget dygtig målmand, der opnåede 200 førsteholdskampe.

Willy Skøtt: var aktiv spiller i KB i årene 1919-35. I alt spillede han 413 kampe på klubbens førstehold. Da KB flyttede fra Olympia til Tvedvej, var Willy Skøtt træner i ungdomsafdelingen. Da han startede, var der 16-17 spillere. Da han holdt op, var der over 400.

Ewald Nielsen: var en meget stærk back, som var med på det allerførste KB-hold. ”Smeden”, som han blev kaldt spillede i alt 281 førsteholdskampe og var i mange år medlem af bestyrelse og spillerudvalg.

Åge Nielsen: kaldet ”Kylle” var medlem af KB lige siden starten i 1919. Brækkede i 1927 benet i en af de drabelige dyster mod arvefjenden KIF, men allerede året efter var han igen med som anfører på holdet. Efter at ”Kylle” stoppede som spiller, var han i mange år en vellidt dommer.

Carsten Dinnsen: blev medlem fra 1921 og var med til at spille klubben op i Mesterrækken i 1927 efter 37 sejre i træk. En af forklaringen på dette års gode resultater var ifølge Carsten selv, at man dette år påbegyndte løbetræning om vinteren.

Hjalmar Jensen: afløste Wergeltoft på målmandsposten, men startede allerede i 1922 som juniorspiller i KB, og han var med på det hold, der blev jyske mestre i A-rækken i 1927. Vogtede med stor dygtighed målet til 1943 og er indehaver af klubrekorden med 418 førsteholdskampe. Han har desuden været aktiv i spilleudvalget og bestyrelsen.

Thorkild Ravn: var førsteholdsspiller i KB i en årrække fra 1924. I alt spillede han 314 kampe, og han var en meget målfarlig angriber, der flere gange var på udvalgte hold.

Karl Kreuer: var aktiv spiller i klubben fra 1934-51, hvor han flyttede til Vejle. Han var en teknisk begavet spiller, som kunne spille alle pladser på holdet. I mange år var han anfører for førsteholdet. Blev senere medlem af spillerudvalget.

Børge Gehlert: startede i 1934 som 14-årig klubbens juniorhold. Allerede som 17-årig debuterede han på førsteholdet i en pokalkamp mod Ålborg Freja, men først efter tilladelse fra JBU, da man dengang skulle være 18 år for at spille på seniorhold.

Johs. Schmidt: kom i 1935 til KB fra KFUM og var det første år med til at vinde drengeturneringen. Han var med på det KB-hold, der i 1950 rykkede op i Mesterrækken. Spillede på førsteholdet indtil 1955 og opnåede i alt 325 kampe.

K. Bastrup Birk: en kendt landsholdsspiller fra B93 i 40´erne, der en overgang spillede for KB, indtil han af landstræner Carl Skoma´r blev opfordret til at flytte til Vejen, der også dengang var højere rangerende end KB.

Kurt Bechmann Frederiksen: var med på KB-holdet, der i 1966 rykkede op i Jyllandsserien. Kurt B. Frederiksen opnåede 212 førsteholdskampe og har siden da slået sit navn fast som en af landets bedste dametrænere. Var ”hovedmanden” bag klubbens fremragende ungdomsafdeling sidst i 60´erne og først i 70´erne.

Benno Larsen: spillede for KB som ungdomsspiller og blev senere målmand for Holbæks 2. Divisionshold.

Leif Hansen: var KB-spiller i drenge-og ynglingetiden. Han var blandt andet med på drenge A holdet, der blev Jysk Mester i 1969. Han har senere spillet i Vejen og Esbjerg fB.