Information omkring Pierre PARK til besøgende

Spillested: Pierre Park, Mosevej 1C, 6000 Kolding

Parkeringspladser v/Pierre Park: Parkeringsoversigt Pierre Park

Transportmuligheder: 35-40 minutters gang fra Kolding Banegård eller 10 - 15 min. med bus fra Kolding Banegård

Opført: 19xx

Tilskuerkapacitet: 4.000 (200 siddepladser)

Tilskuerrekord: 2.000, Kolding Boldklub mod Kolding IF, søndag den  9. november - 2014 (2. division, 14. spillerunde)

Lysanlæg: Ja

Underlag: Græs

Varme: Nej 

Ordensreglement (link): Ordensreglement på Pierre PARK

Glemte sager: Alle glemte og tabte sager på Pierre PARK indleveres i klubhuset. Kontakt klubhuset på klubhus@kolding-boldklub.dk

Anti racisme– og diskriminationspolitik

Kolding Boldklub tolererer ikke krænkende, racisme, nazisme eller anden diskrimination. Vi støtter op om ethvert tiltag fra DBU, DGI og DIU til bekæmpelse heraf.

Kære tilhænger af Kolding Boldklub og besøgende på vores blå medier.

Vi ser frem til jeres aktive deltagelse, feedback af alle slags og kommentarer til eller om Kolding Boldklub. Vi vil gerne anmode jer om, at I bevarer et respektfuldt forhold til hinanden og Kolding Boldklub på Kolding Boldklubs medier. Personlige angreb og radikale, sexistiske, religiøse eller racistiske kommentarer vil blive slettet øjeblikkelig. 

Vi accepterer ikke fornærmelser, spam, opfordringer til demonstration af enhver politisk retning såvel som ulovlige eller upassende indlæg i alle former og indhold. Kolding Boldkub forbeholder sig ret til at blokere brugere ved særligt alvorlige eller gentagne overtrædelser af ovenstående.

VI HAR NUL-TOLERENCE og vil på vores hjemmebane til enhver tid bortvise tilskuere, der udøver racistisk og diskriminerende adfærd. Racistisk og diskriminerende adfærd på vores medier samt på vores hjemmebane VIL ALTID MEDFØRE KARANTÆNE. Karantæneperioden vurderes fra sag til sag. I særligt grove tilfælde vil der også blive indgivet politianmeldelse.

Ser/oplever eller bliver man selv udsat for diskriminerende eller krænkende adfærd, så kan man altid gå til vores medarbejdere eller vores frivillige, som vil bringe det videre til bestyrelsen. 

Indberetning
Har du i forbindelse med vores kampe på Pierre PARK oplevet hændelser af krænkende eller diskriminerende karakter, kan du indberette det til bestyrelsen på e-mail til
formand@kolding-boldklub.dk. Din indberetning bedes indeholde beskrivelse af situationen, angivelse af tidspunkt og kontaktoplysninger. Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt og til enhver tid i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens og Databeskyttelseslovens regler.