Menu

Blå fest i byens klub

image
Carsten B. Grubach & Ole Larsen
28. januar 2026 kl. 16:09
– sæt kryds i kalenderen

Blå fest i byens klub – tilmelding nu!!!

Lørdag 14. marts fra klokken 13 til ??? vil klubhuset på Mosevej Sportsplads ose af nostalgi, når der holdes en stor blå festdag for nuværende og tidligere KB-medlemmer m/k, der måtte have lyst til at dykke ned i de gamle fodbolddage. Og også gerne bidrage med noget nyt.

Over god mad og herlige drikke i cafeen er der fri nostalgi-leg. Der bliver blandt andet mulighed for at høre gamle røverhistorier, se historiske fotos og artikler og blade i eksemplarer af det legendariske klubblad Frisparket. Og se, hvad der skete, da KB også blev en kvindeklub.

Du er hjertelig velkommen til at medbringe egne minder, når vi dykker ned i klubbens glorværdige fortid. Alle, ung som gammel, tyk som tynd, er velkomne – og også dem, der ikke har røverhistorier, men bare vil høre andre fortælle dem.

Vi skal have noget godt at drikke og spise. Vi skal have en kold buffet fra en lokal leverandør til favørprisen 185 kroner.

Tilmelding senest mandag 2. marts på mail til Ole Larsen på kontingent@kolding-boldklub.dk eller på SMS til 20 22 31 14. Du betaler, når du kommer til festen.

Det bliver stort, det bliver blåt, og det bliver godt.  

Blå hilsen fra Ole Larsen (strategisk sekser i sine velmagtsdage på klubbens førstehold)

og

Carsten B. Grubach (kendt som højtråbende, primitiv bøfback i sneglefart i sekunda-afdelingen) 

     

Luk