14.996,44 kroner til KB
KB-formand Allan Johansen modtager sponsorchecken af Ditte Ørbæk fra Go'on.
Medlemmerne af Kolding Boldklub har været flittige til at tanke benzin og diesel hos Go’on på Agtrupvej. Derfor kunne eventkonsulent Ditte Ørbæk fra det 100 procent dansk-ejede benzinselskab overrække KB-formand Allan Johansen en sponsorcheck på 14.996,44 kroner. I dagens anledning var der billig benzin og diesel i tre timer. KB har ikke forlænget sponsoraftalen med Go’on, men er til gengæld med i opløbet om at blive kåret som Årets forening. En titel, der udløser en kontant sum på 250.000 kroner.