Menu

KB vandt, men: - Jeg kunne godt fornemme, det var kampen før noget stort

image Billede fra det omvendte opgør på Mosevej (3-1 til KB). Foto af: Elo Christoffersen (Kolding Netavis).
Bjarne Lindquist Bentsen; BLB@kolding-boldklub.dk
15. september 2025 kl. 07:46

”Vi var bedre, end de var. Sejren var fuldt fortjent, men der manglede nogle procenter i koncentration”.

Sådan lyder konklusionen fra Jes Bekke efter søndagens 3-1-sejr i Brande. Og KB-træneren er ikke i tvivl om årsagen:

”Jeg kunne godt fornemme, at det var kampen før noget stort”, siger Bekke.

Det er ”store” er naturligvis onsdagens pokalkamp på ”Mosen” mod Silkeborgs superligahold. Men så meget et forstyrrende element var det trods alt ikke, at KB tabte unødvendige point i Brande.

Helt uden spænding var opgøret ikke. Først da Martin Riis kunne øge til 3-1 kort før tid, var de tre point sikret definitivt, men Jes Bekke er omvendt af den opfattelse, at KB havde kampen under kontrol, selv da hjemmeholdet bragte sig foran i første halvleg.

 

Alle mand fit for fight

For KB blev søndagen endnu bedre, da de to nærmeste konkurrenter, Herning og Sædding/Guldager spillede 3-3.

Jes Bekke har meget at glæde sig over. For eksempel at holdet har formået at vinde en række kampe, på trods af at pokalkampen mod Silkeborg har fyldt for de fleste.

Vigtigst af alt: KB kom fra Brande uden skader – Jes Bekke kan altså stille med sit stærkeste mod Silkeborg.

Keeper Nicolaj Laursen samt stopperduoen Mathias Jensen og Max Juhl var KB’s bedste i en generel jævn præstation.

Mandag træner holdet, tirsdag er træningsfri, mens Bekke og spillerne møder frem til pokalkampen onsdag halvanden time før kick off kl. 18.30.

Som til en helt almindelig hjemmekamp i Jyllandsserien. I øvrigt samtidig med at ”portene” til ”Mosen” åbnes for tilskuere – altså kl. 17.00.

Husk at en billet til pokalkampen koster 50 kr. KB-medlemmer og unge under 16 har gratis adgang.

 

Kampen i tal og fakta:

Jyllandsserien 2, kreds 5:

Brande Kunstgræsbane- Brande, søndag den 14. september 2025 kl.12:00

Brande IF - Kolding Boldklub 1-3 (1-1)

1-0 Simon Høgsberg Olsen (30), 1-1 Emil Pedersen (45), 1-2 Emil Dall Collatz (52), 1-3 Martin Riis (90)

Advarsler:

Kolding Boldklub: Phillip Kildal Johannsen (59)

 

KB’s holdopstilling:

Nicolaj Laursen– Emil Dall Collatz, Max Juhl, Mathias Jensen, Phillip Kildal Johannsen - Emil Paaske, Tobias Martensen, Emil Pedersen, Noah Skov, Jesper Fogh Sørensen - Martin Riis

Reserver: Emil Høj Hansen, Enes Karabek & Mikkel Ravn Hansen.

 

Næste kamp:

Onsdag den 17. september klokken 18:30 hjemme mod Silkeborg IF (Oddset Pokalens 3. runde) - Mosevej Sportsplads - Kolding

Luk