Menu

Nederlag med tre mål i Horsens

image
Mikkel Lysgaard
03. september 2022 kl. 00:00

Fredag aften spillede JS-holdet på udebane mod Horsens. Kampen endte med et 0-3 nederlag, som betyder, at vi nu er isoleret i bunden af rækken.

Efter en lige 1. halvleg, hvor det nærmeste vi kom en scoring, var Martin Hedeagers drøn på stolpen, fik hjemmeholdet overtaget efter pausen og fik midtvejs igennem halvlegen et straffespark,  som ude fra lignede et hændeligt sammenstød.

Desværre udnyttede Horsens gaven til at score til 1-0.

Herefter satsede KB hele butikken, og det udnyttede det dygtige hjemmehold i slutfasen til en sikker 3-0 sejr på giftige omstillinger.

Desværre blev Martin Riis skadet i slutfasen med noget, som lignede en alvorlig knæskade, men vi krydser selvfølgelig fingre for, at det ikke er så slemt.

Bedste KB-spiller var Sabao Qaume, men også Jens Larsen reddede holdet flere gange efter pausen med flotte reflekser.

Næste kamp er på lørdag kl. 13, hvor Sædding gæster Mosevej.

Luk