Statsministerens beslutning fik afgørende betydning for KB
Det er sjældent, at statsministre blander sig i vores gøren og laden i Kolding Boldklub. Men det har Mette Frederiksen (S) gjort. I hvert fald indirekte.
Statsministerens beslutning om at udskrive folketingsvalg til afholdelse tirsdag den 24. marts ramte nemlig direkte ned i de planer, vi i KB havde for årets generalforsamling.
Den skulle være afholdt selvsamme tirsdag.
Det giver sig selv, at det ville ikke virke. Generalforsamlingen i Kolding Boldklub hverken kan eller skal afvikles samme dag som et folketingsvalg.
Derfor har vi KB’s bestyrelse besluttet at skubbe årets generalforsamling til efter påske. Helt præcist til tirsdag den 14. april.
Selve generalforsamlingen begynder kl. 19. Men… Allerede kl. 18 åbner vi dørene til en gang indledende spisning. Geo Hansen serverer tarteletter.
Rygterne vil vide, at de er særdeles lækre – så kom blot i god tid.
Bestyrelsen er på plads
Der er også en anden god grund til at dukke op til årets generalforsamling. Dels har vi gode nyheder, dels – og nok så vigtigt – risikerer du ikke at blive prikket og spurgt til, om du vil være en del af bestyrelsen.
Der kommer udskiftninger. Men fra Kolding Boldklubs bestyrelse har vi forslag til, hvem der skal sidde i bestyrelsen efter generalforsamlingen. Det betyder så omvendt ikke, at du ikke må stille op.
Alle, der har lyst, er naturligvis velkomne til at være med i et eventuelt kampvalg.
Uanset hvad: Vi håber, at så mange som muligt vil lade sig friste af årets generalforsamling i KB.
Tirsdag 14. april kl. 19. Fra klokken 18 serverer Geo sine lækre tarteletter.