Menu

Tillykke med os: KB er nu DBU-børneklub

image Sådan drenge! Anders Flaskager, børneudviklingsansvarlig i byens klub, fejrer KB's status sammen med U12-drengene.
16. december 2022 kl. 19:55

Kolding Boldklub er som den første klub i Kolding Kommune blevet udnævnt til DBU Børneklub. Det blev fejret i klubbens populære café, hvor DBU's børneklubrådgiver Per Grøn overrakte KB et flag og en plakette som bevis på, at vi blå er en klub, der vil børnefodbolden.

U12-drengene varmede i vinterkulden op med en god gang glad træning i en halv time, inden der var kakao til de unge og gløgg til de voksne tilsat en god portion æbleskiver. Og så kunne alle ønske hinanden glædelig jul og glæde sig over, at KB igen har præsteret noget særligt. Så tillykke med os!

Luk