Træningsstart torsdag
Vinterpausen er forbi!
I hvert fald for Kolding Boldklubs JS-mandskab og Serie 1-mandskab, som torsdag aften tager hul på forberedelserne til forårssæsonen 2026. Hvis vejret ellers tillader det, vil opstarten for størstedelens vedkommende foregå på kunstgræsset.
Kunstgræs-træningen har dog i nogle uger været suppleret med styrketræning hos klubbens samarbejdspartner Fysio Danmark på Saxovej 12 i Kolding. Der trænes her 2 gange ugentlig for JS (mandag & onsdag), mens det for S1 kun er 1 gang (mandag). Dette løber frem til og med uge 8, hvor den ugentlige træning herefter kun vil være på kunstgræs for begge mandskaber.
Der er således træning tre gange ugentligt, plus en række træningskampe i weekender frem mod turneringsstarten i slutning af marts måned. Træningskampene for JS-mandskabet afvikles både på hjemmebane og udebane, og er som udgangspunkt planlagt som følger:
- Lørdag den 14. februar klokken 12:00: FC Sønderborg (JS2) - Kolding Boldklub - Linak Arena Kunstgræsbane - Guderup/Nordborg
- Lørdag den 21. februar klokken 14:30: Kolding Boldklub - Middelfart G & BK (GF Fyns serien) - Mosevej Kunstgræsbane - Kolding
- Lørdag den 7. marts klokken 11:15: Kolding Boldklub - B1913 (GF Fyns serien) - Mosevej Kunstgræsbane - Kolding
- Lørdag den 14. marts klokken 12:00: Dalum IF (GF Fyns serien) - Kolding Boldklub - Sparekassen Danmark Arena kunstgræsbane - Odense Sv
- Lørdag den 21. marts klokken 14:00: Herning Fremad (JS2) - Kolding Boldklub - Herning Fremad's kunstgræsbane - Herning
Efter sidste træningskamp tager holdet på træningslejer til Tyrkiet i uge 9 (søndag - fredag), for at forbedrede frem mod den første turneringskamp i Jyllandsserie 1. På turen vil holdet også skulle spille en enkelt træningskamp mod et lokalt hold.
Holdet har i opstarten fået et par nye ansigter i spillertruppen. Det drejer sig om Johan Guldbrand, Chance Bashende og Younes Akileh som alle er kommet til fra Young Boys FD (DS). Samtidig er det samme trænerstab fra i efteråret, hvor Michale "Nulle" Olesen har forlænget sin aftale som assistenttræner for Jes Bekke.
Udover dem er der også en masse der træner med omkring det nye setup på S1 - under det nye trænerteam med cheftræner Martin Hedeager Jensen og assistenttræner Ado Hasisic.
Serie 1 har indtil videre kun planlagt en træningskamp som følger:
- Lørdag den 14. marts klokken 13:30: Kolding Boldklub - Bramming Boldklub (S1) - Mosevej Kunstgræsbane - Kolding
Begge mandskaber sparker foråret i gang lørdag den 28. marts på hjemmebane mod henholdsvis Bredballe IF (JS1) og Esbjerg fB (S1) - alt sammen på Pierre Park.