Menu

3-4 og 4-3 i sidste minut for U11

image
Mikkel Lysgaard
30. maj 2021 kl. 17:28

U11 B spillede lørdag sin første kamp i B-rækken mod BPI i Pjedsted. 

Vi var bagud tre gange, men hentede dem tre gange ved Mads Becker, Samuel og William. 

To minutter før tid lukkede de desværre kampen til 4-3, men vi havde skud på overliggeren, en dobbeltchance ved 3-3 og flere gode forsøg. 

Drengene beviste, at de kan spille med i denne række, selv om spillet er hurtigere og mere fysisk. 

Dagens fighter var Oli, der i første halvleg især havde mange store redninger. 

I dag var C i ilden på en drønvarm hjemmebane. Vi kunne næsten ikke starte værre, end vi gjorde, for efter en forsvarsblottelse og to (!) uheldige selvmål var vi bagud 3-0 mod Seest efter 10 minutter.
 
Samir satte 1-3 på straffe inden pausen. Vi besluttede at gå ud og holde fast i vores momentum, og det virkede. 2-3 ved Ziad og 3-3 ved Samir kort før tid. 

Minsandten om ikke Samir også satte 4-3 på kampens sidste spark. 

Dagens fighter var Samir med tre mål, masser af løb og i øvrigt godt træningsfremmøde. 

To tætte, godt matchede kampe. Forbilledlig kampiver og stærkt kammeratskab over hele linjen af alle spillere - lover godt 💪👍👏👊 

U11 B er på et år gået fra at være 8-9 spillere til aktuelt 24-25😁⚽️

Luk