Menu

Blå triumf efter tre perlemål

image Dennis Johansen bringer KB foran direkte på frispark. Foto: Carsten B. Grubach
Af Carsten B. Grubach
08. juni 2021 kl. 21:32
KB lever stadig i DS efter 3-1 sejr over Sæby

 

 

Der var solskin og varme på Mosevej Sportsplads, da Kolding Boldklubs DS-hold tog imod Skjold Sæby i nedrykningspillet. Men KB så stort på vejret og startede som lyn og torden.

Den blev, efter at målmand Jens Larsen havde reddet et nordjysk forsøg med en fodparade, og Nikolaj Haysen havde haft et farligt KB-forsøg belønnet med en scoring efter en halv times spil.

Et perlemål af Dennis Johansen direkte på frispark banede vejen for en blå triumf på 3-1 efter en helstøbt holdindsats med fornem fight. Og frem for alt hele tre perlemål.

Nikolaj Haysen ville ikke stå tilbage for Dennis Johansen, så han tordnede en tværaflevering fra den godt kæmpende Sophus Raarup utageligt i nettet seks minutter før pausen til 2-0. Og så holdt Jens Larsen igen KB inde i kampen med en fin redning kort før pausen.

Sæby spillede sig mere ind i kampen efter pausen, hvor KB´erne gav udeholdet for meget plads og smed for mange bolde væk. Men der skulle en dødbold til, før Sæby fik reduceret på et hovedstød efter hjørnespark midt i halvlegen.

Otte minutter før tid fik en Sæby-spiller rødt kort for en nødbremse, og to minutter før tid afgjorde indskiftede Magnus Thomsen kampen med en perle af et langskud.

3-1 til Torben Mølbys blå tropper, der viste fremgang over hele linjen og nu har fået selvtillid inden næste hjemmekamp, som allerede er fredag aften mod Herning Fremad.

Med sejren kom KB væk fra sidstepladsen og overhalede både Djursland og Herning Fremad i tabellen. Der er stadig håb forude.

Luk