Menu

Byens klub holder generalforsamling

image
09. marts 2022 kl. 13:41

Kære KB-medlem!

Her kan du læse den officielle indkaldelse til generalforsamlingen i byens klub. Den er også sendt på en mail via KlubOffice til alle klubbens medlemmer:

Årets generalforsamling er fastsat til tirsdag 29. marts klokken 19 i Café Mosen med mulighed for spisning fra klokken 18.30 – hvis du vil spise, så kontakt Mikkel, så han kan disponere derefter. 
Fem bestyrelsesmedlemmer er på valg. Anders Bilstrup ønsker at træde ud og bruge mere tid på fodboldbanerne, mens de fire øvrige medlemmer genopstiller. Bestyrelsen vil meget gerne have forældrerepræsentanter med, så vi også kan dække den del af klubben, så meld dig gerne, hvis du er interesseret. 
Her følger så den officielle indkaldelse, som også vil kunne ses på hjemmesiden:
Indkaldelse til generalforsamling i Kolding Boldklub
tirsdag 29. marts 2022 klokken 19 i Café Mosen.
Dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning, herunder orientering fra afdelingerne
Aflæggelse af regnskab
Indkomne forslag
Valg af bestyrelse
Valg af formand i lige årstal – Carsten B. Grubach er på valg
Valg af kasserer i ulige årstal
Valg af 4-6 bestyrelsesmedlemmer – Jørn Viborg, Michael Lundquist, Anders Bilstrup (genopstiller ikke) og Tommy Meyer er på valg
Valg af to suppleanter til bestyrelsen – Hans Iver Lindorff og Jan Jensen er på valg
Valg af to revisorer og en revisorsuppleant – Ole Møller Hansen, Geo Hansen og Jens Haue er på valg
Eventuelt.
Alle medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. En forudsætning er, at medlemmet ikke er i restance otte dage inden generalforsamlingen. For medlemmer under 16 år tilfalder stemmeretten forældrene, så forældrene har en stemme pr. barn, der er medlem.
For medlemmer mellem 16 år og 18 år kan stemmeretten enten benyttes af medlemmet selv eller dennes forældre.
For medlemmer over 18 år er stemmeretten personlig. Støttemedlemmer skal have været medlemmer af klubben i mindst seks måneder for at kunne stemme. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.

Luk