Carsten B. Grubach

63 år, journalist og redaktør i forskellige afdelinger af Jysk Fynske Medier siden 1982. Jeg er far til fem, min yngste søn spiller på U14.
Jeg spillede i klubben på sekunda plan, var i mange år manager for veteranholdet, var bestyrelsesmedlem 2014-16 og er nu formand.
Har været medlem af KB siden 1965 og vokset op med klubbens dna, som siger, at vi er til for hinanden og ikke kun spiller fodbold for vores egen skyld.
Den dna skal vi værne om, for der skal være plads til alle i KB, som både er en elite- og en breddeklub. KB er for mig at se en skøn klub, som desværre i årevis har lidt under dårlig organisation og elendig kommunikation. To områder, jeg blandt mange andre vil gøre en helhjertet indsats for at forbedre.