Der var dømt topopgør på Mosen lørdag middag

Topkampen lørdag gav desværre ikke det ønskede resultat, og KB drengene måtte se sig besejret med 1-2 i en ellers lige kamp hvor FC sønderborg på dagen viste sig som det bedste hold.
Det blev en kamp hvor KB drengene desværre ikke ramte topniveau, og hvor man gav 2 trælse mål væk.
Når man samtidig havde svært ved at sætte 2-3 afleveringerne sammen offensivt, blev det en svær opgave.
Dog skal drengene ha ros for ikke at gi op og med lidt held de sidste 20 min kunne kampbilledet sagtens ha ændret sig, for der lægger man et stort tryk på modstanderens felt, dog uden at den helt store chance kom.
Øv men vi skal op på hesten igen, og det skal vi lørdag, når KB drengene tager til Herning på en svær udebane i jagten på 3 point.
Kampen i tal:
Jyllandssserie 2, kreds 5:
Mosevej Sportsplads, lørdag 7. juni kl. 12:00
Kolding Boldklub - FC Sønderborg 1-2 (0-0)
1-0 Christian Holm Clausen (53), 2-0 Pau Gimenez I Vidal (63), 3-0 Nichlas Hoffmann (71).
Advarsler:
Kolding Boldklub: Markus Kristensen (73)
KB’s holdopstilling (4-2-3-1):
Nicolaj Berg Laursen – Markus Kristensen, Emil Høj Hansen, Emil Paaske, Philip Kildal Johannsen – Nicklas Myrnes-Østergaard, Tobias Martensen – Emil Pedersen, Enes Karabek, Emil Sølvsten Bak – Martin Riis.
Reserver: Jesper Fogh Sørensen og Pau Gimenez I Vidal.
Næste kamp:
Lørdag den 14. juni klokken 14:00 ude mod Herning Fremad, Teglpark Stadion - Herning.