Menu

Fantastisk festdag i byens klub

image
23. juni 2019 kl. 11:52

Fanen var højt hævet og i trygge stærke hænder hos to af klubbens mange frivillige, Jørgen Bang (tv.) og Ole Larsen, da Kolding Boldklubs jubilæumsfest lørdag blev indledt med en blå march fra Autocentralen på Dieselvej til Mosevej Sportsplads. Den blev starten på en forrygende festdag i højt solskin. DS-holdet spillede stort og tabte kun 0-2 til superligagæsterne fra SønderjyskE, unge og gamle spillede hyggebold dagen lang, og der var velmenende og positive borgmesterord fra Jørn Pedersen.

Mosevej Sportsplads summede af glæde og begejstring – se alle opslagene på Facebook. Dagen sluttede med en teltfest, hvor især de spanske gæster, der spillede om eftermiddagen mod KB’s veteranhold, var aktive på dansegulvet. En fantastisk festdag. Tak til alle, der var med!     

Luk