Menu

Gode nyheder fra KB

image
09. juli 2018 kl. 20:19
Byggeri af nye omklædningsrum begynder i oktober.

Nej, overskriften er skam rigtig nok. Efter et forår med store ledelsesproblemer er den nye bestyrelse meget opsat på at skabe ro i Kolding Boldklub, så de flere end 700 medlemmer kan koncentrere sig om det dejlige fodboldspil, klubben som en af Jyllands største danner ramme om, og der er masser af godt nyt at fortælle.

De gode nyheder er blandt andre,

  • at vi har fået gang af flere frivillige,
  • at der er kommet flere forældrerepræsentanter ind i bestyrelsen,
  • at KB driftsmæssigt har en sund økonomi,
  • at vi i løbet af kort tid får hjemmesiden op at stå med en ny webmaster, at vi generelt højner informationsniveauet med månedlige nyhedsbreve, at Smurfit Kappa Cup igen forløb fint og gav KB en masse positiv pr,
  • at vi er i en positiv dialog med KoldingQ om deres særønsker.
  • at byggeriet af nye omklædningsfaciliteter m.m. påbegyndes i oktober. Det forventes færdigt i maj 2019, et par måneder før klubbens 100 års jubilæum.
  • at et sponsorudvalg med bestyrelsesmedlem Tommy Meyer som kontaktperson er ved at blive dannet. Interesserede er velkomne til at melde sig til tm@kolding-boldklub.dk

Af øvrige nyheder kan nævnes, at KB har fået et nyt syvmandshold i herreseniorafdelingen, og at det ene Serie 3-hold er trukket, da det har været svært ved at stille hold, så det bliver til et Serie 5-hold i næste sæson. KB skifter bank fra Nordea til Arbejdernes Landsbank, hvor vi forventer en bedre service og et muligt sponsorat på længere sigt.

Der holdes bestyrelsesmøder den første mandag i hver måned (juli undtaget). Medlemmerne er altid velkomne til at kontakte bestyrelsen. Kontaktdata findes på www.kolding-boldklub.dk

Med ønsket om en god sommer for alle i KB -  klubben, hvor vi er til for hinanden.

På bestyrelsens vegne

Carsten B. Grubach,

formand

Luk