Menu

Hans Gehlert nomineret som Årets leder

image
Af Carsten B. Grubach
15. januar 2019 kl. 17:09

Så må vi endelig melde ud med navnet på den KB’er, der er nomineret som Årets leder ved Fritidsfesten i Sydbank Arena fredag 1. februar: Hans Gehlert. Og det kommer næppe bag på ret mange.

Hans har med sit venlige og imødekommende væsen sat sit præg på byens klub i årevis: Hans har ikke blot været spiller, han har også været træner, siddet i bestyrelsen, kridtet baner, passet kunstgræs, hjulpet syriske flygtninge med at blive integreret i klubben, dømt skolefodbold og i de senere år på humørfyldt vis hjulpet til i oldboys-og veteranafdelingen, hvor han af og til selv spiller med. Hans har været medlem af KB i 55 år, han blev meldt ind, da han var seks år! Som person lever Hans om nogen op til klubbens værdier og er en fremragende ambassadør for KB, og vi håber, at han bliver valgt, for det har han fortjent.

 

 

 



Luk