Ingen bid i den aarhusianske slange

Mosevej Sportsplads, tirsdag den 27. august 2024, klokken 18:30
Kolding Boldklub - Aarhus Black Vipers 7-2 (4-2)
1-0 Eskild Sølvsten Bak (3), 2-0 Emil Pedersen (7), 3-0 Eskild Sølvsten Bak (11), 4-0 Emil Høj Hansen (15), 4-1 Jeppe Aarhus (22), 4-2 Mikkel Fischer (35), 5-2 Jesper Fogh Sørensen (70), 6-2 Oliver Rask Bekke (74), 7-2 Jesper Fogh Sørensen (89)
Kampens forløb:
Kolding Boldklub fik fortjent de 3 point efter en god offensiv kamp!
Hvis man har gæstet Mosevej og set Kolding Boldklubs Jyllandsserie hold, har man også kunne se et ungt hold startet nervøst ud i de foregående hjemmekampe. Det havde Jes Bekkes unge drenge dog taget ved lære af tirsdag aften.
Dog var det alligevel gæsterne fra Aarhus Black Vipers som kom frem til første afslutning i kampen allerede inden stadionuret havde rundet 1. minut. Men deres chance blev blokeret inden det for alvor blev farligt.
Så startede et kvarters målshow af de blå drenge.
I det 3. minut ender et flot KB opspil ude ved Emil Pedersen på venstrekanten. Han sender et indlæg ind i panden på en noget upresset Eskild Sølvsten Bak og så var de blå foran 1-0.
7. minut - En velspillende Sebastian Jessen bryder bolden på midten af banen og sender bolden i dybden hvor Emil Pedersen udnytter sin fart overfor et noget tungt Aarhus Black Vipers forsvar. Med et par træk ind mod mål og en afslutning i det lange hjørne uden chance for målmanden for gæsterne og 2-0.
Et flot opspil med hurtige pasninger - igen med Sebastian Jessen som diregent, og en bold der bliver sendt ud på kanten i højre side, hvor Eskild har fået plads. Han trækker ind i banen og igen med en afslutning i modsatte side for gæsternes målmand og så var de blå foran 3-0 efter 11. minutter.
Enes Karabek bliver af et forvirret modstanderhold sendt i en friløber i det 15. minut, men hans chance bliver reddet. På det efterfølgende hjørnespark er det så KBs Emil Høj Hansen der når højest og diregere bolden i mål til 4-0. Som sagt var der kun spillet 15. minutter på dette tidspunkt.
Så kunne man tro at det var "cruise control" for de blå, men for langsom boldomgang og svigtende aftaler gør at gæsterne alligevel kommer med i opgøret.
Da KBs forsvar tager sig en ordentlig blunder, bliver en bold i dybden pludselig farlig og selvom Frederik Bach Jensen i KB-målet redder den første afslutning, kan han intet stille op da gæsternes Jeppe Aarhus reducere til 1-4 på den efterfølgende ripost i det 22. minut.
Få minutter efter er Sebastian Jessen dog tæt på en 5-2 scoring, men hans tunge spark ender lige på målmanden.
Inden pausen er det så gæsterne der kommer på tavlen igen, da et dumt boldtab ender i en hurtigt omstilling. En bold som der bliver sendt i dybden, en KB målmand som er lidt på afveje og så kan Mikkel Fischer yderligere reducere for gæsterne. Nu var stillingen 4-2 efter 35. minutter spil.
Den stilling holdte også til pausen og selvom KB havde været det bedste hold, var kampen nu igen på vippen, spørgsmålet var bare om de unge KB'er kunne holde fast i føringen og minimere de personligt fejl.
Efter pausen kommer de blå igen ud og er dominerede fra start og med et større overblik og den sidste skarphed havde Emil Pedersens flotte tur på baglinjen også resulteret i en scoring, hvor både Eskild og Enes stod frie i gæsternes felt.
Gæsterne største chancen kommer i starten af 2. halvleg, hvor de på et frispark tester Frederik i KB-målet, som må ud og klare den i to forsøg inden han får fuld kontrol over bolden.
Som kampen skrider frem, giver det rig mulighed for at skiftet nogle af de trætte spillere ud, som har løbet mange meter. Samt det faktum at de fleste spiller deres femte kamp på femten dage, gør at der er brug for alle mand i truppen.
Efter 70. minutter giver indskiftningerne så frugt. Et godt pres offensivt ender med at vi erobre bolden højt. Bolden bliver sendt videre til Jesper Fogh Sørensen som med to træk ind i banen, sender bolden helt oppe i den nærmeste krog - uden nogen chance for målmanden og 5-2 var en realitet.
4. minutter senere bliver et frispark på midten sendt over til Jesper, bag om Aarhus forsvar. Han tager udfordringen op med sin nærmeste modstander inden han elegant finder Oliver Rask Bekke som med ydresiden sparker bolden ind til 6-2.
I det 89. minut er det så Jesper Fogh Sørensen som med sin anden scoring lukker kampen, da han upresset spadsere ned gennem midten og med et spark der via overliggeren ender i mål til slutresultat 7-2!
En flot kamp af de unge blå, som igen viste flot spil og fik stoppet de personlige fejl i tide. Dette skal de huske når de lørdag drager mod Aarhus igen og møder bundproppen Fuglebakken KFUM, i en vital kamp om de nederste pladsen i puljen og 3 point vil lune gevaldigt.
Publikum kårede Sebastian Jessen til kampens KB'er. Bestyrelsesmedlem Michael Lundquist stod for overrækkelsen af et gavekort på 500kr. sponseret af Paw Kristensen og 3P Logistics.
KB's Startopstilling:
Frederik Bach Jensen - Phillip Kildal, Emil Aslani, Emil Høj Hansen, Nicolai Ellgaard - Tobias Martensen, Emil Paaske, Sebastian Jessen, Emil Pedersen - Enes Karabek (C), Eskild Sølvsten Bak
Bænken:
Jesper Fogh Sørensen, Markus Kristensen, Oliver Rask Bekke
Næste kamp:
Lørdag den 31. august klokken 13:00 mod Fuglebakken KFUM, Højlyngen.