KB opretter egen ungdomsudviklingstræning

Kolding Boldklub er udtrådt af FSK-Elite og opretter egen ungdomsudviklingstræning i 2019.
Bestyrelsen i Kolding Boldklub har valgt at tilbyde ungdomsudviklingstræning i eget regi til klubbens
ungdomsspillere U10-U16 /U19.
Kolding Boldklub er en klub med 100 års stærke traditioner baseret på et godt, bredt og frit
ungdomsarbejde. Vi er stadig medlem af FSK (Fodboldsamarbejdet i Kolding), men udtræder ved årsskiftet
af FSK Elite. Vi vil også fortsat være medlem af SønderJyskE Topcenter, som passer til de holdninger og
værdier, som Kolding Boldklub er stærkt funderet på.
Vi vil i starten af det nye år informere mere på de enkelte årgange og give spillere, forældre og trænere
flere detaljer om de konkrete tiltag. KB tilbyder denne ungdomsudviklingstræning fra 25. januar 2019 uden
ekstra kontingentbetaling.
Vi har samlet et team omkring Danmarksserietræner og ungdomsudviklingsansvarlig Anders Flaskager, hvor der vil blive trænet på tværs af årgangene, men også arbejdet ind i de respektive årgange i de eksisterende træningspas – inklusive målmandstræning – efter aftale med årgangenes cheftræner.
KBs team:
- Anders Flaskager, Danmarksserietræner i KB og ungdomsudviklingscheftræner
- Kresten Ipsen, tidligere KB ungdomstræner (A-Licens), nu i SønderjyskE
- Thomas Gylling. Olsen, tidligere KB ungdomstræner (A-licens), nu ansat i DBUs talentsektor
- Per Thomsen, KB U16 Liga1-træner
- Kristoffer Fuglsang Madsen, målmandstræner fra Sønderjyske
Konkret betyder udmeldingen af FSK Elite følgende:
- KB-spillere, der i dag deltager i Talentcenter og talenttræning under FSK, tilbydes deltagelse i
ungdomsudviklingstræning i Kolding Boldklub fra 25. januar 2019. - KB deltager ikke længere i FSK-Klubtræning, Store Trænerdag og FSK-Elitehold.
- FSK målmandsakademitræning er et klubtilbud. KB tilbyder nu også målmandstræning som en del
af vores samlede koncept – uden ekstra kontingent. - KB-spillere, der i skoleåret 2018-19 er tilknyttet eliteklasser på Realskolen eller Brændkjærskolen, kan fortsætte i disse klasser, så deres skolegang ikke påvirkes. KB er positiv over for, at KB-spillere fortsat kan optages i eliteklasser, men det vil afhænge af skolernes optagelsesproces og krav.
- Kolding Q vil kunne fortsætte sit arbejde i FSK-regi.
Vi ser i Kolding Boldklub meget frem til at sætte vores nye ungdomsudvikling i gang og ønsker alle god vind på fodboldbanerne.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Anders Flaskager på telefon 4267 6805 eller bestyrelsesmedlem Søren
Kristensen på sk@kolding-boldklub.dk
Med ønsket om et godt nytår!
Bestyrelsen