Menu

KB's DS-drenge bakker op om lokalområdet

image Fire spillere fra KB's DS-hold og assistenttræner Pete Madsen hyggede sig med "Gademix" på Junghansvej.
25. maj 2019 kl. 16:03
Byens klub på en vigtig social mission

Lørdag deltog fem frivillige DS-spillere fra Kolding Boldklub på eget initiativ til den årlige begivenhed “Gadeidrættens Dag”. Det er et årligt tilbagevendende arrangement, der sætter fokus på gadeidrætten for at få flere børn og unge aktive på gadeplan og måske endda skabe nye påfund.

 “Gademix” på Junghansvej inviterede de unge forbi til at prøve kræfter med parcour, street fodbold og meget meget mere.

Det var netop i street fodbold, at DS-drengene med stort humør og overskud spillede med de unge mennesker, hvoraf mange har et tilhørsforhold til Kolding Boldklub, som kun ligger et stenkast væk fra området. 

Tak for en god dag på Junghansvej og tak til de fremmødte DS-drenge, som bidrog til, at de unge mennesker fik en god oplevelse. 

 

S

Luk