KB vandt sin generalprøve 3-0

Kolding Boldklubs DS-hold spillede sin sidste af i alt seks træningskampe mod Fredericia fF's Jyllandsseriehold og vandt 3-0. Efter fem flotte træningskampe med masser af flot, hurtigt positionsspil samt et højt pres på modstandernes banehalvdel var det spillemæssige lidt mere lunken i Fredericia.
Resultat var dog super og en stor styrke for et hold at vinde 3-0 på en dag, hvor spillet ikke altid fungerede optimalt. Tre mål, og igen spillede vi til nul - det er stærkt! Målene blev scoret af Martin Engels, Enes og Søren.
Holdet har de sidste måneder arbejdet hårdt først med crossfit og derefter på træningsbanen. Holdet har gennemgået en mindre forvandling med en ændret spillestil, og spillerne er nu klar til første turneringskamp ude mod B 1909 næste weekend. Den næste og sidste træningssuge inden første tuneringskamp arbejdes der med de sidste detaljer og på at finde den start-11-formation, som skal høste tre point mod B 1909. Forza KB.