Kolding Boldklub - B 1913, Optakt

Kolding Boldklub - B 1913.
Allerede onsdag aften kl.18.30 venter den 3. hjemmekamp i træk. Det skyldes, at vores anlæg er lukket den sidste weekend i september, hvor kampen oprindeligt skulle have været spillet.
Gæsterne fra B 1913 har indtil videre fået et enkelt point, da de spillede 2-2 i lokalopgøret mod B 1909 i fredags og vores tre opgør i sidste sæson var meget tætte kampe, så mon ikke begge hold tørster efter den første sejr?
Vores kamp mod Aarhus Fremad blev en dyr kamp for os, da både Daniel Patrzalek og Mikkel Okholm blev skadet. Samtidig har vi i forvejen Dennis Johansen, Mirel Dedeic og Emil Raarup ude med skader, så lige pludselig har vi allerede efter 2 kampe fået en ekstra udfordring.
Glædeligt var det dog at se, at både Søren Iversen og Nassim Bendaoud viste opløftende takter. Det var første gang overhovedet, at Nassim startede inde i turneringen og det klarede han flot - også Aldin Nuhovic og Magnus Møller fik deres debut på holdet, så det positive er, at vi allerede har set hele truppen i kamp på DS.
Vi har dog atter Abud Zanka og Jonas Raunsbæk til rådighed og Jonas blev far fredag aften, så stort tillykke til ham med datteren.
Følgende 14 spillere er udtaget til kamp:
Nikolaj Lauersen, Kenneth Petersen, Christian Wogensen, Anders Hansen, Martin Faaborg, Martin Engels, Søren Iversen, Nassim Bendaoud, Marco Storm, Abud Zanka, Fiton Durguti, Jonas Raunsbæk, Aldin Nuhovic og Magnus Møller.
Næste hjemmekamp er fredag d. 1 september kl.18.00 mod B 1909