Kolding Boldklub kan tage et stort skridt mod overlevelse tirsdag aften

Med en sejr kan vi kravle over stregen og samtidig sikre os minimum en playoff plads.
I den forgange uge har Jes Bekke og det unge mandskab holdt en måske tiltrængt pause fra træningsbanerne i og med Mosevej Sportsplads dannede ramme om UEFA U17 Herrer - EM-kvalifikationskampen mellem Østrig og Luxembourg. Anlægget var nemlig optaget af Luxembourg, som skulle bruge vores faciliteter og derfor var holdets normale træninger udsat til lørdag formiddag.
Så det burde være nogle friske spillere, som er klar til kamp tirsdag aften når Aarhus klubben Fuglebakken KFUM gæster Mosevej Sportsplads klokken 18:30.
Efter at de andre hold i rækken har spillet i weekenden, har resultaterne flasket sig for Jes Bekke og de unge drenge. Med en sejr kan de nemlig kravle op på rækkens 5. plads og samtidig sikre at det minimum bliver til en playoff kamp om overlevelse i Jyllandsserie 1 til foråret.
Holdet har de seneste par kampe vist gode takter og burde nok også have haft alle 3 point i forrige kamp mod Aarhus 1900. Men skarpheden foran mål svigtede. Det håber vi der bliver lavet om på tirsdag aften.
Fuglebakken KFUM
Nuværende cheftræner: Thomas Otkjær
Fuglebakken KFUM er modstanderen tirsdag den 15. oktober med kampstart klokken 18:30.
Holdet fra Aarhus spiller til dagligt på Højlyngen. De indtager aktuelt en 7. plads i puljen, 3 point op til KB. Så der venter en drabelig dyst blandt to hold, der begge kæmper for overlevelse i Jyllandsserie 1.
Gæsterne var sidst i aktion lørdag den 5. oktober, da de hjemme spillede 1-1 med Fredericia fF.
Sidste gang vi mødte Fuglebakken KFUM endte det også uden vinder, da vi spillede 3-3 på Højlyngen. Et opgør som blev spillet på kunstgræs en eftermiddag i august. Her måtte vi nok erkende at vi til tider var det næstbedste hold, da man på dagen både manglede energien og fysikken. Dog kom man tilbage fra 1-3 og redde det ene point.
Kolding Boldklubs trup til kampen er:
Frederik Bach Jensen, Nicolai Ellgaard, Emil Høj Hansen, Jacob Andersen, Emil Paaske, Oliver Rask Bekke, Sebastian Jessen, Benjamin Opanovic, Enes Karabek, Abdullahi Buley Hussein, Pau Gimenez I Vidal, Emil Pedersen, Jesper Fogh Sørensen, Nicklas Myrnes-Østergaard
🤝 Kampsponsor: Paw Kristensen & 3P Logistics
Vel mødt alle "blå" på Mosevej Sportsplads tirsdag den 15. oktober klokken 18:30.
Husk grillen er åben og der er kolde drikke i Café Mosen!