Menu

Kolding Boldklub skal en tur til Bredballe, på jagt efter en god præstation.

image
20. september 2024 kl. 11:54
Optakt til lørdagens udekamp mod Bredballe IF

Lørdag eftermiddag skal Jes Bekkes drenge forsøge at levere en bedre indsats end i midtugens kamp.

Efter midtugens hjemmekamp mod Varde IF, hvor de unge KB'er leverede en præstation der var langt under den vanlige standard de har vist tidligere på "Mosen", skal de forsøge at få point på en svær udebane - når de gæster BAUHAUS PARK - Hældager hvor Bredballe IF holder til.

I det omvendte opgør tog eftermiddagens værter alle 3 point med fra Mosevej, da de hev en 3-5 sejr med hjem til Bredballe. Men selvom det dengang i august var første kamp i sæsonen for KB og der er spillet mange kampe efterfølgende, så har de blå stadig nået at revanchere - både med tirsdagens kamp in mente men også fordi vi tabte første opgør til Bredballe IF.

 

Efter tirsdagens nederlag er Kolding Boldklub aktuelt på 6. pladsen med 8 point efter 8 kamp og en målscore på 20-21. Der er 6 point op til lørdagens modstander fra Bredballe IF på 3. pladsen.

Hvis vi kigger på stillingen i bunden har vi samme pointantal som Varde IF på 5. pladsen, som trods dårligere målscore er bedre indbyrdes. Der er 1 point ned til Aarhus Black Vipers på rækkens 7. plads og 2 point ned til Fuglebakken KFUM som indtager sidstepladsen i puljen, dog har Aarhus Black Vipers spillet en kamp mindre end de andre hold i bunden af puljen.

 

Bredballe IF

Nuværende cheftræner: Ronni Larsen

Bredballe IF er modstanderen lørdag den 21. september med kampstart klokken 15:00, når det unge KB hold skal en tur til Vejle forstaden Bredballe og gæste BAUHAUS PARK Hældager ved Vejle Øst.

Bredballe IF er et af topholdende og indtager aktuelt 3. pladsen med 3 point op til Aabyhøj IF på puljens top. Så der venter en svær kamp mod en stærk modstander.

Senest vi mødte weekendens modstander var lørdag den 17. august da de gæstede Mosevej - Her tog de en 3-5 sejr efter en hektisk afslutning, hvor der faldt 3 mål bare i overtiden. Bredballe IF fik på 10. minutter scoret 4 mål og vendte dermed en blå 2-1 føring til en 3-5 sejr.

 

Kolding Boldklubs trup til kampen er:

Frederik Bach Jensen, Nicolai Ellgaard, Emil Høj Hansen, Emil Paaske, Oliver Rask Bekke, Sebastian Jessen, Benjamin Opanovic, Enes Karabek, Eskild Sølsten Bak, Markus Kristensen, Phillip Kildal, Tobias Martensen, Jesper Fogh Sørensen, Nicklas Myrnes-Østergaard

Luk