Kolding Boldklub skal en tur til fæstningsbyen

Lørdag eftermiddag skal Jes Bekkes drenge forsøge at bygge videre på sidste weekends flotte sejr over Bredballe IF.
Efter forrige weekends udekamp mod Bredballe IF, hvor de unge KB'er levere et flot resultat og tog en 2-0 sejr med hjem til "Mosen", så skal det unge mandskab igen på tur udenbys når de gæster Fredericia fF i noget nær et lokalopgør.
I det omvendte opgør tilbage i august spillede vi 2-2 på hjemmebane på Mosevej Sportsplads, da Tobias Mortensen fik "reddet" 1 point med sin overtidsscoring. Samtidig viser historikken med fF'erne at det altid er tætte målrige opgør der bliver leveret. Så mon ikke der er lagt op til mål lørdag eftermiddag. De "blå" drenge vil i hvert fald gøre sit for at bygge videre på det flotte resultat mod Bredballe IF.
Efter sidste lørdags sejr er Kolding Boldklub aktuelt på 6. pladsen med 11 point efter 9 kamp og en målscore på 22-21. Der er 1 point op til lørdagens modstander fra Fredericia fF på 5. pladsen.
Hvis vi kigger på stillingen er der ikke langt fra top til bund. 3 point skiller nummer 3 i rækken (Bredballe IF) og KB på 6. pladsen. Bredballe IF har dog spillet en kamp mere end vi. Samtidig har vi selv 3 point ned til Varde IF på sidste pladsen, så rækken er utrolig tæt. Men et godt resultat lørdag kan ændre meget i den samlede stilling hvis alt flasker sig for de blå.
Fredericia fF
Nuværende cheftræner: Johnny Jungquist
Fredericia fF er modstanderen lørdag den 28. september med kampstart klokken 13:30, når det unge KB hold skal en tur til fæstningsbyen og kæmpe for 3 point til de blå.
Holdet som normalt holder til ved Madsby Enge klods op og ned af Madsby Parken, har dog fået kampen rykket få hundrede meter op ad vejen, hvor Fredericia fF kunstgræs skal benyttes (ved siden af Monjasa Park).
Værter kommer ind til opgøret med et 3-1 nederlag som de fik forrige weekend til Aarhus Black Vipers på udebane, så mon ikke de top tændte til opgøret lørdag.
Kolding Boldklubs trup til kampen er:
Frederik Bach Jensen, Nicolai Ellgaard, Emil Høj Hansen, Emil Paaske, Oliver Rask Bekke, Sebastian Jessen, Benjamin Opanovic, Enes Karabek, Eskild Sølsten Bak, Markus Kristensen, Emil Pedersen, Tobias Martensen, Jesper Fogh Sørensen, Nicklas Myrnes-Østergaard