Kolding Boldklub tog en stor skalp i lørdagens udesejr over Bredballe IF

Kolding Boldklub rejste sig efter midtugens nederlag
BAUHAUS PARK - Hældager, Vejle Øst, lørdag den 21. september 2024, klokken 15:00
Bredballe IF - Kolding Boldklub 0-2 (0-0)
0-1 Emil Høj Hansen (67), 0-2 Benjamin Opanovic (69)
Kampens forløb:
af Jes Bekke (cheftræner JS1)
En helstøbt holdindsats gav 3 point.
Det var en vigtig kamp de blå skulle ud i efter weekendens andre resultater, mod et godt spillende Bredballe hold, og ingen tvivl om at man skulle levere en toppræstation for at få noget med hjem til Mosen.
Kampen starter meget taktisk og KB drengene skal lige finde sig selv i forhold til at stå lidt mere kompakt end man har været vant til, og som halvlegen skrider frem begynder man også offensivt, stille og roligt at finde mellemrummene og dermed også at nærme sig Bredballe IF's mål, hvilket også giver halvlegens eneste reelle chance da Eskild Sølvsten Bak brager bolden på overlæggeren efter flot opspil.
2 halvleg bliver som 1 halvleg slutter med et taktisk udtryk, hvor KB drengene bliver bedre og bedre på bolden godt styret af Sebastian Jessen som i dagens anledning var rykket ned i midterforsvaret, og første advarsel til Bredballe IF kommer efter 10 min af 2 halvleg hvor man finder Enes Karabek i mellemrummet, som derfra finder Benjamin Opanovic med en følt aflevering, som giver en friløber, desværre bliver den ikke udnyttet.
Det var tydeligt at se at de unge gutter begyndte at dufte point og efter 67. minutter blev den tro større da Emil Høj Hansen flot stiger op og med hovedet brager bolden i kassen efter flot oplæg af Sebastian Jessen. Bare 2. minutter senere bliver troen endnu større da man igen finder Enes Karabek som finder Benjamin Opanovic der ganske flot tager bolden til sig, for afdriblet 2 mand for så derefter ganske sikkert at sparke bolden ind til 2-0 til de blå.
Man skifter herefter Oliver Rask Bekke og Tobias Martensen ind i stedet for Jesper Fogh Sørensen og Eskild Sølvsten Bak for at få lidt frisk energi ind, hvilket også lykkes ganske godt og med lidt held kunne og skulle det nok også være blevet til 3-0 og måske endda 4-0 i slutfasen.
Men det vigtigste var de 3 point som var bygget på en flot holdpræstation
Jes Bekke udtaler "Der skal lyde stor ros til alle mand idag for en disciplineret indsats. Det var vel noget af det bedste vi har leveret i denne sæson, og et bevis på at hårdt arbejde lønner sig. Samtidigt får vi også at se hvor vigtig det er at indskifterne også levere, så man ikke bliver dårligere af at skifte ud, det synes jeg vi får at se idag. Så stor ros til alle mand incl. Lars "Esso" Sørensen, Bent Brodersen og Anders Staun Jensen"
KB's Startopstilling:
Frederik Bach Jensen - Phillip Kildal, Sebastian Jessen, Emil Høj Hansen, Nicolai Ellgaard - Emil Paaske, Jesper Fogh Sørensen, Markus Kristensen, Enes Karabek (C), Eskild Sølvsten Bak - Benjamin Opanovic
Bænken:
Oliver Rask Bekke, Tobias Martensen, Nicklas Myrnes-Østergaard
Næste kamp:
Lørdag den 28. september klokken 13:00 mod Fredericia fF, Madby Enge - Fredericia