Kort nyhedsbrev: Hjælp KB. Få styr på betaling i vintersæsonen. Julehygge 21. december.

Hjælp KB. Kolding Boldklub er af Jesper Johansen fra Milestone Event blevet spurgt, om klubben kan stille med fire voksne til at hjælpe til ved åen ved lysfestivalen lørdag den 7. december. Indtjeningen går til KB.
Sponsorudvalgsformand Jan Hensel Skovsen går foran med et godt eksempel. Han skal bruge tre andre, som skal hjælpe med at få folk ind og ud af de både, der kan lejes til at sejle på åen. Er du med på den, så kontakt Jan på telefon 2023 1401.
Hvem betaler hvad? Da der er en del tvivl om, hvad KB betaler og ikke betaler i vintersæsonen, har vi modtaget følgende fra klubbens ansvarlige for bane- og kampfordeling: Kolding Boldklub betaler:
1:.........Tilmeldingsgebyr til DBU, hele året.
2:.........Kommunemesterskaber
3:.........Træning i de kommunale haller (indefodbold)
4:.........Dommerafregning
5:.........Kunstgræsbaneturnering arr. af DBU U-11-12
6:…………Turneringskampe, som bliver flyttet til kunstgræsbanen pga. force majeure til og med uge 4, da disse kampe kunne have været afviklet på græs.
Kolding Boldklub betaler ikke:
1:.........Al aktivitet, træning og vinterturneringen på kunstgræsbanen fra uge 42-50 og igen fra uge 1 og til 1. april.
2:…………Bøder
3:…………Udeblivelsesgebyr
4:…………Afbud
5:…………Kampflytningsgebyr uden for redigeringsperioden.
Med sportslig hilsen
Baneudvalget
Peter Beck Larsen
Hans Iver Lindorff
Julehygge. Traditionen tro mødes alle blå til julehygge med æbleskiver, gløgg og varm kakao i Café Mosen op til højtiden. I år ønsker vi hinanden glædelig jul og godt nytår lørdag 21. december fra 13 til 15. Pia Moth og co. er klar med vådt og tørt efter et hektisk jubilæumsår.
På bestyrelsens vegne
Carsten B. Grubach,
formand
Mobil: 2060 4547
I KB er vi til for hinanden