Nederlag til DS hjemme imod Marienlyst

Vi stillede Anders Flaskager et par spørgsmål efter 3-0 nederlaget i første kamp hjemme imod Marienlyst.
I taber 3-0 til topholdet i lørdagens hjemmekamp. Er det forskellen på top og bund?
I går var der desværre forskel på top og bund. Marienlyst fik desværre for hurtigt et godt udgangspunkt for kampen, idet de scorer efter 7 min. på en personlig fejl,- men fejl sker i fodbold og de var dygtige til at straffe det. Vi fightede godt kampen igennem men Marienlyst var i går bedre på bolden - som kampen udviklede sig i går så var Marienlyst et bedre hold end os.
Set udefra havde i et defensivt udgangspunkt de første 45 min var det meningen?
Ja, vi var blevet enige om et defensivt udgangspunkt med en preslinje fra buen. Banen var svær at spille bold på, så vi ville gerne lure på deres fejl og lave hurtige omstillinger. Ligeledes ville vi ikke give dem for meget bagrum at spille i. Marienlyst tilspiller sig ganske lidt i første halvleg men desværre laver vi et par dumme fejl, som koster dyrt,- men det kan ske og det lærer vi af!
I havde muligheden for at komme tilbage i kampen i starten af anden halvleg, men var ikke skarpe nok. Følte du i kunne have fået et point med, hvis det var lykkes?
Ja kommer vi hurtigt på 1:2, så får vi en helt anden kamp. Vi omorganiserer os fra starten af 2. halvleg og møder Marienlyst højere. Vi skaber et par gode muligheder, men bolden ender desværre ikke i nettet, og vi får ikke reduceret. I stedet bliver det til 0:3 og så bliver det for alvor svært.
2 af jeres konkurrenter i bunden vandt deres kampe. Hvor meget kigger I på jeres modstandere?
Bemærkede godt at de andre bundhold vandt, men det er reelt uden betydning pt.. Vi fokuserer på os selv og på at skrabe så mange point sammen som muligt. Pete, holdet og jeg er fokuserer 100% nu på næste kamp, hvor vi igen vil gøre alt for at vinde. Når den sidste kamp er spillet, bliver pointene interessant igen!
Hvad er fokus henimod næste kamp?
At på nogle gode, intensive træningspas og forberede os bedst muligt på den kommende hjemmekamp på fredag