Ny dato til ekstraordinær generalforsamling i Kolding Boldklub

Kære medlemmer,
Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Kolding Boldklub onsdag d. 30/5 kl 20.00.
Bestyrelsen håber, at der støttes det, der er bedst for KB og ikke mindst de unge mennesker, der på bedste vis bruger deres fritid og udvikler sig i KBs regi, også med en klar forventning om, at det er de rette valg, der bliver truffet, som har indflydelse på deres muligheder i fremtiden.
Under henvisning til §6 i Kolding Boldklubs vedtægter, er der indsamlet underskrifter vedr. ekstraordinær genreralforsamlng i Kolding Boldkub, hvor der skal stemmes om, hvilket af nedstående alternativer Kolding Boldklub skal tilslutte sig. Dette med begrundelse i, at vi ikke kan være begge steder.
1) Valg af Dirigent
2) Være en del af SønderjyskE TopCenter, eller være en del af Fodboldsamarbejdet i Kolding Kommunne (FSK) i dets bestræbelser på, at få et TopCenter til byen (afklaring sidst i maj).
3) Evt.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.
Alle medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. En forudsætning er, at medlemmet ikke er i restance otte dage inden generalforsamlingen. For medlemmer under 16 år tilfalder stemmeretten forældrene, så forældrene har en stemme pr. barn, der er medlem. For medlemmer mellem 16 år og 18 år kan stemmeretten enten benyttes af medlemmet selv eller dennes forældre. For medlemmer over 18 år, er stemmeretten personlig. Passive medlemmer skal have været medlemmer af klubben i mindst seks måneder. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Kolding Boldklub