Ny forpagter af Café Mosen

Bestyrelsen for Kolding Boldklub har valgt at opsige Frank Jensen som bestyrer af Café Mosen, da vi af strukturelle og tidsmæssige grunde ønsker at fravælge det forholdsvis store arbejde der er forbundet med den løbende drift af caféen.
I forlængelse heraf har vi indgået en forpagtningsaftale med Pia Moth der senest den 1. april 2018 vil tiltræde som forpagter af Café Mosen og drifte den i et omfang der tilgodeser medlemmernes behov for et samlingssted, hvor man kan forvente at få det nødvendige behov for mad og drikke indfriet.
For nuværende holder caféen lukket indtil der afholdes standerhejsning den 20. januar 2018, dog vil caféen være åben hver onsdag og søndag i den mellemliggende periode, hvor Pia velvilligt har lovet at servicere de medlemmer der måtte have et behov herfor.
Bestyrelsen vender tilbage når der er nyt i sagen, hvilket forventes at være umiddelbart efter standerhejsningen.
Godt nytår til alle.
Bestyrelsen for Kolding Boldklub