Menu

Ny træningssejr til de blå

image
19. marts 2022 kl. 19:36

Lørdag spillede JS-holdet sidste testkamp på Mosevej inden turneringsstart om to uger. Modstanderen var Egen fra JS2. KB startede som lyn og torden, og allerede efter to minutter bragte Mark Sørensen holdet foran 1-0.

Efterfølgende var der muligheder til yderligere scoringer, men gæsterne fik arbejdet sig ind i kampen med et ungt og talentfuld hold, som gav os visse problemer. Rune Nautrup serverede bolden for fødderne af Martin Riis, som sikkert scorede til 2-0. Desværre blev keeper Jens Larsen skadet, og så endte Mathias Jensen, som normalt er midtstopper, i målet, og det gav lidt udfordringer, som gæstede dygtigt udnyttede til pausestillingen 2-2.

Anden halvleg var en lidt rodet affære, som alligevel endte med en sejr, da først Rune Nautrup smukt scorede til 3-2, og Martin Riis lukkede med sin scoring til sejr på 4-3 til de blå. Gæsterne fortjener ros for aldrig at give op, og i perioder spillede de flot fodbold.

KB viste ikke samme høje niveau som i de seneste kampe, men tegningen er der alligevel til en spændende sæson, som starter hjemme mod Horsens lørdag den 2 april klokken 13.

 

Luk