Menu

Nyhedsbrev oktober: Brændt skur, fin kunstgræsbane, seje piger og æresmedlemmer med blåt hjerte

image
11. oktober 2019 kl. 19:55

Brændt skur: Unge mennesker har brændt skuret, som vi kun har brugt i forbindelse med skolefodbold, ned. Drengestreger, siger politiet, der ikke vil efterforske yderligere. Vi river skuret ned og bruger så en skurvogn til næste omgang skolefodbold.

DBU’s Fodboldskole: Brødrene Knud og Poul Erik Nørregaard har sagt ja til også stå for skolen i uge 27 næste år, og det er vi glade for efter det meget positive forløb i år. Allerede nu er det muligt at melde sig som træner/trænerassistent til fodboldskolen, som vi igen gerne skal være landets største. Bestyrelsens kontaktperson er Michael Lundquist, der har mailadressen michael@dataarkitekt.dk og telefonnummer 60375438.

Skabe i omklædningsrummet/renovering: Der har været en del problemer med at åbne skabene i de nye omklædningsrum. I langt de flest tilfælde skyldes det dog, at spillerne har glemt deres kode. Tre personer i KB (Hans Iver Lindorff, Peter Beck Larsen og Lars Esso Sørensen) og to i KQ (Michelle Geertsen og Rune Nautrup) har koden, og de kan kontaktes, hvis der er problemer. Renovering af de gamle omklædningsrum fortsætter og er færdiggjort i løbet af vinteren med planlagt aflevering i uge 4.

Kontingent. Bestyrelsen har besluttet at hæve kontingentet for Serie 4-spillere fra 700 kr. pr. halvår til 850 kr. i første halvår 2020 og med 150 kroner i andet halvår, så kontingentet derefter i alt kommer op på 1000 kroner pr. halve år.
Begrundelsen for stigningen er dels, at den skal matche, hvad andre klubber har i kontingent på dette niveau, dels at det ikke er rimeligt, at unge på 14 og 15 år betaler 1000 kr. halvårligt, mens de voksne slipper med 700 kr.

To gange 80: To af klubbens æresmedlemmer, Preben Jespersen og Harald Ravn, fylder begge 80 år i denne måned - Preben Jespersen fredag 11. oktober, Harald Ravn 21. oktober.
Stort tillykke fra KB til to mænd med store blå hjerter. Preben var i mange år en vellidt frontfigur i cafeteriet, der siden blev omdøbt til Café Mosen, og Harald har gennem mange år ydet et kæmpearbejde som træner og leder i ungdomsafdelingen. Blå mænd, der har gjort en forskel, og stor tak for det.

Seje piger. KB’s U16-/U18-piger er blevet puljevindere med syv sejre, en uafgjort og blot en kamp tabt. Tillykke til de seje piger, der naturligvis er pavestolte og har kæmpet hårdt i de blå trøjer.
  
Kunstgræsbanen. Bestyrelsen har haft en specialist til at udarbejde en tilstandsrapport på klubbens kunstgræsbane. Den fik stor ros, vi er gode til at holde den i pæn stand. Den kan holde godt 4-6 år mere, hvis vi stadig passer godt på den, mener han. Øvelsen ligger nu i, at vi skal spare penge op, så vi kan få den renoveret til den tid.


På bestyrelsens vegne
Carsten B. Grubach, formand
I KB er til for hinanden

Luk