Så kom det unge KB hold tilbage på sejrssporet

Efter en periode hvor det resultatmæssig har været lidt op af bakke, lykkes det endelig for de blå at smage sejrens sødme, og når det samtidig er imod det hold som man er i direkte duel med om at undgå nedrykning, ja så er glæden ekstra stor.
Kampen startede lidt afventende for begge hold, hvilket nok skyldes kampens store betydning. Der var optræk til flere gode muligheder, men den sidste aflevering eller berøring manglede den nødvendige kvalitet for at det blev rigtig farligt, og vi skulle helt hen til det 32. min. før det endelig lykkes for de blå at få bolden i mål. Efter et fint kombinationsspil over i venstre side, ender bolden til sidst hos Eskild Bak som elegant afdribler sin direkte modstander og stensikkert sparker bolden i kassen til 1-0 til de blå.
De efterfølgende minutter spiller KB frisk og hurtigt med få berøringer og man har fornemmelsen af at det kun er et spørgsmål om tid før det næste mål falder, og ganske rigtigt efter 38. min. kommer målet så. Desværre er det Give Fremad, der ud af ingenting udligner, på det vi nok vil kalde et kommunikationsvigt mellem forsvar og målmand, en træls måde at gå til pause på, specielt efter at man spillemæssig var "oven på".
2. halvleg bliver en halvleg hvor de blå er meget på bolden dog uden at blive rigtig farlige. Udover et skud på stolpen af Jesper Fogh, en okay chance til Eskild Bak og en situation hvor Martin Riis nok burde have fået straffespark (mente enkelte tilskuere) men hvor dommerens fløjten forblev tavs, var der ikke mange åbne chancer hvilket jo nok skyldes at kvaliteten i den sidste beslutning/ berøring manglede den fornødne kvalitet.
Men da kampuret rundede de 90. min. kom endelig forløsningen og hvilket mål af Enes Karebek
Martin Riis får tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet og på fornemt vis sparker Enes bolden over i det lange hjørne uden chance for keeperen, flot flot mål!

De sidste minutter af kampen kæmper de unge drenge hårdt for at holde på sejren og trods et dumt gult kort til Dennis Johansen, bliver der lukket af hvilket betød 3 vigtig point til de blå gutter..
Omkring Martin Riis så var det dejligt, endelig at se ham tilbage på banen igen efter næsten 2 år fravær pga en slem knæskade. Ingen tvivl om han har været savnet og vi kan kun sige velkommen tilbage

Kampens KB spiller blev valgt af publikum. Det blev Emil Hansen, der modtager 500kr. af Paw Kristensen og 3p logistics.
Emil Høj Hansen fik gavechecken overrakt at de to bestyrelsesmedlemmer Morten Løwe Kjær Nørgaard og Michael Lundquist.