Serie 1: Lokalkamp mod KIF i weekenden
I forbindelse med den kommende weekends lokalderby for Serie 1, hvor man møder naboklubben Kolding IF, har vi stillet cheftræner Ken Højland et par spørgsmål om kampen.
I spiller i weekenden lokalderby mod Kolding IF, hvad er dine forventninger til dette lokalbrag?
Vi har ikke så meget fokus på, hvem vi møder i træningskampene. Her gælder det for os om at øve os på de ting, vi har trænet i løbet af ugen, og her forventer jeg, at vi gradvist forbedrer os fra kamp til kamp. Vi har dog et helt nyt hold, der skal spilles sammen og det gør man ikke på to træningskampe.
Hvordan ser truppen ud i forhold til sidste weekends kamp, nu hvor du må have fuld trup med?
Vi stiller med stort set samme trup som sidst suppleret med 3-4 udskiftere.
Hvad forventer du af hver enkelt spiller i sådan en kamp?
Det samme som jeg forventer af holdet. At man gradvist forbedrer sig både fysisk, taktisk og teknisk.
Betyder det noget ekstra at det er Kolding IF, og hvad er målet for kampen?
Det giver måske lidt ekstra procenter både mentalt og fysisk. Målet med kampen er at få holdet spillet så meget sammen som muligt, skulle det give en sejr oveni, tager vi selvfølgelig gerne det med.