Menu

Søren Kristensen

image
10. juli 2018 kl. 23:06
Her præsenterer vi den nye bestyrelse i KB.

Jeg hedder Søren Kristensen og er far til tvillinger, der begge har spillet fodbold på Mosevej i mange år - så jeg har fulgt forskellige sider af fodboldlivet på Mosevej fra børne- til ungdomsfodbold.

Jeg arbejder til dagligt i en mellemstor produktionsvirksomhed på Fyn som marketingchef og har beskæftiget mig med international markedsføring i mange år.

Jeg vil gerne bringe børne- og ungdomsafdelingen i fokus og mener faktisk, at vi på Mosevej kan skabe fantastiske rammer - især når vi får bedre omklædningsfaciliteter til næste år - til at skabe et super miljø på ungdomssiden med både breddehold, og hvis der på de enkelte årgange er basis for det - så også hold der kan blande sig blandt de bedre - vores klub er stor nok til det.

Jeg vil gerne arbejde for et stærkt, mangfoldigt og sundt KB som samlingspunkt på ungdomssiden, hvor vi kan tilbyde et attraktivt miljø og gode rammer for alle drenge og piger. Vi skal alle - spillere, trænere, klubben, men ikke mindst forældre - arbejde sammen om det. 

Luk