Menu

Svær start for KB i nedrykningsspil

image KB fik ikke point med hjem fra Kjellerup, hvor selv et straffespark blev brændt.
25. maj 2021 kl. 21:18
Nederlag på 3-0 ude mod Kjellerup

Syv pokalkampe skal Kolding Boldklubs DS-hold igennem i nedrykningsspillet, og den første modstander på udebane var tirsdag aften Kjellerup IF, det bedst placerede af de syv hold

Og KB’erne fik i den nyansatte træner Torben Mølbys debutkamp da heller ikke nogen gevinst med hjem fra det midtjyske. 3-0 vandt Kjellerup over et KB-hold, som med en 4-5-1 opstilling havde et mere defensivt udgangspunkt end tidligere,

Hjemmeholdet kom før pausen foran på et mål, der lugtede fælt af offside. KB satsede på omstillinger og havde to chancer ved den enlige angriber Rune Schelde, men der blev tabt for mange bolde, som det godt spillende hjemmehold desværre nød godt af.

Det blev derfor til to Kjellerup-scoringer efter pausen, hvor KB’erne, der hele sæsonen har døjet med manglende effektivt i toppen, ikke blev rigtigt farlige. End ikke et straffespark dømt for hånd på bolden kunne KB udnytte, da hjemmeholdets målmand reddede Jonas Rodes forsøg fra pletten.

KB’s næste kamp er hjemme mod IF Skjold Sæby lørdag 13.00. Her skulle der efter Sæbys pointhøst at dømme være tale om en modstander, KB har vinderchancer mod. 

Luk