Menu

Syv nye til byens klub

image Syv nye spillere og to prøvespillere i KB, der nu har en førsteholdstrup på hele 24 spillere. Foto: Carsten B. Grubach
31. januar 2022 kl. 19:23
Kolding Boldklubs JS-hold er kraftigt forstærket.

Kolding Boldklubs Jyllandsseriehold i fodbold er kraftigt forstærket til den nye sæson. Hele syv nye spillere og to nye prøvespillere var mødt op til årets første træning på Mosevej under ledelse af trænerduoen Kenneth Esters Petersen og Jonas Raunsbæk.

En trup på hele 24 spillere skal forsøge at spille byens klub tilbage til Danmarksserien. Veteranen Rune Nautrup, der som tidligere meddelt er kommet fra KIF og skal styrke i angrebet, får selskab af følgende seks nye:

Jonas Rode, der er vendt tilbage til KB fra KIF, hans bror Lasse Rode, der spillede i Hedensted i sidste sæson, Mathias Jensen, der er kommet fra Haderslev FK samt trioen Mark Sørensen, Søren Iversen og Jesper Iversen, der alle kommer fra Seest. Og så spiller Asger Henningsen og Kristoffer Jensen, der begge kommer fra Agerbæk, foreløbig med på prøve.

KB har mistet anfører Thomas Heiker, som er stoppet, og Marvin Strohschänk, der er vendt tilbage til Tyskland.

Første træningskamp er på lørdag på udebane mod Hedensteds DS-hold.

Første turneringskamp er hjemme mod Horsens lørdag 2. april klokken 13.00. 

 

Luk