Menu

Allan ny områdeansvarlig i KB

image
29. januar 2024 kl. 11:59

Navnet er Jensen. Allan Jensen. Ny områdeansvarlig for Kolding Boldklub på Mosevej Sportsplads. Allan, som du ser på billedet, vil for fremtiden som frivillig sørge for, at alt det, der ligger mellem omklædningsrum og baner, fungerer.

Han har netop udskiftet en række bander på bane 1, og du vil i løbet af foråret kunne se andre markante forandringer fra hans praktiske hånd. Allan er 64 år, har spillet fodbold i byens klub siden 1968 og har 249 førsteholdskampe i den blå trøje. Han er stadig aktiv på fodboldbanen onsdage og søndage, når veteranerne træner.

Og så er han ud af en meget, meget blå familie. Hans forældre, Yrsa og Villy, har stået for cafeen, inden de overdrog den til Allans onkel og tante, Preben og Nete Jespersen, der var forpagtere i en menneskealder.

Allans fætter Gert Jespersen har både spillet og trænet i KB. Allans kone Susanne og sønnen Henrik har begge spillet i KB, det samme har hans to søskende.

Tina nåede på landsholdet, og Frank, hvis børn Anders og Maria begge også har en blå fortid som spillere, har i to omgange stået i spidsen for Café Mosen.

Tag godt imod Allan i hans nye job. Han kan kontaktes på telefon 5334 6101.          

Luk