Menu

KB fik et enkelt point i Tørring

image
Mikkel Lysgaard
25. september 2021 kl. 14:32

Et noget afbudsramt skulle fredag aften på besøg hos rækkens sidsteplads Tjørring.

Kampen startede rodet med en masse dueller og standardsituationer, hvor værterne generelt overmatchede de blå. Efter 20 minuttets spil brugte KB's startdebutant Jacob Lorentzen dog sit imponerende antrit til at glide forbi et par modstandere, hvorefter hans elegante afslutning tog stolpen og gik til målspark. Kort tid efter var det Tjørring som ramte overliggeren på en kikset clearing i KB forsvaret. Efter 32 minutters spil kom forløsningen så, da Lucas Nielsen smed et hårdt fladt indlæg ind som værternes keeper ikke kunne holde. I opsamlingen stod Martin Riis, som sikkert kvitterede med sin 5 scoring i de seneste 3 kampe. Kort før pausen viste dagens bedste KB'er Jacob Lorentzen igen prøver på sit talent, da han satte Magnus Thomsen op til en afslutning ude foran feltet, som desværre endnu engang tog stolpen og gik til målspark. Pausestillingen dermed 1-0 til KB.

Anden halvleg blev igen en forholdsvis rodet affære, dog med KB i teten i store perioder, hvor man med større skarphed havde dræbt kampen. Efter 78 minutters spil fik Tjørring en mand udvist, men stik i mod al logik blev det pludselig en kamp på hjemmeholdets præmisser, som trods en mand nede fik presset de blå helt i bund. Efter 86 minutter skete det der ikke måtte ske, et frispark fra banens midte endte i en omgang klumpspil i feltet, inden hjemmeholdets Patrick Sand fik listet bolden under keeper Jens Larsen. De resterende minutter bølgede spillet frem og tilbage uden at det dog blev til flere mål.

Næste kamp er ude mod Odder, søndag kl. 14.00.

Luk